Skole-start uden Emilie: 'Aldrig har de unge været så stille'

Slagelse Gymnasisum og HF havde i dag første skolestart efter nytår, hvor en af skolens elever 17-årige Emilie Meng blev mindet

Slagelse Gymnasium havde hejst flaget på halv på første dag efter juleferien. Foto: Per Rasmussen.
Slagelse Gymnasium havde hejst flaget på halv på første dag efter juleferien. Foto: Per Rasmussen.

Når mange hundrede teenagere er samlet, er det sjældent, der er helt stille.

Det var der her til morgen, da Slagelse Gymnasium og HF tog hul på første skoledag efter jule- og nytårsferien.

Den 17-årige Emilie Meng gik på skolen og skulle være fortsat på sit 2. år på hf-linjen efter sommerferien.

Hele efteråret har hun været tilmeldt skolen og stået på en klasse-liste i håb om, at hun ville blive fundet i live. Men juleaftensdag blev liget af den unge pige fundet i en sø udenfor Borup, i følge politiet har pigen været udsat for en forbrydelse.

Eleverne blev her til morgen mødt af flaget på halv stang på Slagelse Gymnasium. Foto: Per Rasmussen.
Eleverne blev her til morgen mødt af flaget på halv stang på Slagelse Gymnasium. Foto: Per Rasmussen.
 

Minde-stund for Emilie
Emilie Mengs forsvinden har haft påvirket eleverne meget gennem de seneste fem en halv måned, og skolens ledelse og lærere besluttede her på første skoledag efter juleferien at samle eleverne, der var mødt op til første modul for at mindes Emillie.

- Jeg har aldrig hørt dem så stille, siger en meget berørt vicerektor Lotte Büchert til Ekstra Bladet efter mindehøjtidligheden på skolen.

Holdt tale
Skolens rektor Iver Grunnet havde talt med Emilie Mengs lærere om, hvordan hun var som person og holdt en tale, hvor han fortalte om Emilie som en meget social, glad og smilende pige.

Hun blev i talen beskrevet som en pige, der gerne ville gøre det godt, som klarede sig godt i fagene og som var særlig dygtig, når hun skulle fremlægge opgaver i klassen.

- Efter talen holdt vi et minuts stilhed for Emilie, og der var en knugende stilhed blandt de unge, som jeg aldrig har oplevet før, siger Lotte Büchert.

Sagen om Emilie har taget hårdt på ikke blot de kammerater, der kendte Emile og gik i klasse med hende. Den har påvirket alle på skolen.

- Uanset om man kendte Emilie eller ej, så er det hele foregået i de unges nærområde, og der er mange spørgsmål, der melder sig hos dem, også efter at hun blev fundet, siger Lotte Büchert.

Emilie Meng forsvandt i skolens sommerferie og blev fundet i juleferien.

Politiet efterforsker på højtryk, hvad der skete den tidlige sommermorgen, hvor Emile ville gå hjem fra Korsør Station efter en bytur med veninder og forsvandt sporløst, indtil hun blev fundet af en tilfældig hundelufter juleaftensdag, cirka 60 kilometer fra Korsør.

112 - 3. jan. 2017 - kl. 15:37 Her er gåden politiet forsøger at løse: Hvor døde Emilie Meng

 
Her kan du se billeder fra Regnemarks Bakke i Borup, hvor Emilie Meng blev fundet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere