Skolebombe-sagen: Elever var nervøse før skolefest

Angivelige trusler i terrorsag faldt op til årlig skolefest i Fårevejle

En 16-årig pige er sigtet i en sag, der hidtil har været hemmeligholdt. (Foto: Privat)
En 16-årig pige er sigtet i en sag, der hidtil har været hemmeligholdt. (Foto: Privat)

Knap en uges tid før den nu 16-årige pige fra Kundby blev anholdt og mistænkt for at ville forberede bombeattentater mod to skoler, var der fest for de ældste elever på den ene skole.

Pigen har selv tidligere været elev på den skole - Sydskolen i Fårevejle, Odsherred.

I går blev pigen fristforlænget ved et retsmødet ved Retten i Holbæk. Og efter ugers hemmelighedskræmmeri mente nu, at de kunne offentliggøre sigtelserne mod pigen - og den medmistænkt 24-årig mand.

Pigen er sigtet for to forhold efter terrorparagraffen - det ene omhandler planlægning af et attentat rettet mod den jødiske Caroline-skole på Østerbro, København. Her skulle der i følge sigtelsen anvendes hjemmelavet sprægnstof af typen TATP.

Den nu 16-årige pige er sigtet for at planlægge angreb mod to skoler - hun fulgte opmærksomt med i retsmødet i dag, hvor også familiemedlemmer var mødt op. Foto: Linda Johansen og privatfoto 112 - 8. mar. 2016 - kl. 12:07 Skole-bombesagen: Familie mødte op i retten

Det andet forhold omhandler attentatplaner rettet mod Sydskolen. Her var tilsyneladende planen, at der skulle anvendes en såkaldt gødningsbombe.

I sigtelsen lyder det konkret, at planlægningen fadt sted i tiden op til 8. januar 'idet sigtede på sin bopæl i Svinninge ved anvendelse af bombemanualer og ved anskaffelse af kemikalier og forsøg på anskaffelse af gødning, benzin og diesel mv. at have forsøgt at fremstille en eller flere bomber til brug for en terrorhandling på Sydskolen.'

Se også: Det Jødiske Samfund efter bombe-planer: Det giver et ekstra sug i maven

Under retsmødet kom det ikke frem, hvorfor netop den dato var interessant. Og heller efterfølgende har myndighederne villet fortælle, hvorfor 8. januar var skæringsdato i sigtelsen - også selvom pigen først blev anholdt fem dage senere.

Men, den pågældende dag - viser det sig - var der gallafest  på skolen i Fårevejle. Festen var for elever på klassetrin 7 til 9.

Det bekræfter en forælder tæt på begivenhederne. På grund af sagens karakter vil hun ikke træde frem ved navn, men Ekstra Bladet kender hendes fulde identitet.

16-årig pige havde - ifølge politiet - planlagt at producere det livsfarlige sprængstof. (Privatfoto) 112 - 8. mar. 2016 - kl. 15:58 Overblik: Skolepige og syrienskriger sigtet for terrorplaner

Forælderen fortæller, at den nu 16-årige, sigtede pige forud for afviklingen af festen havde fremsat en række trusler på facebook mod flere navngivne deltagere til festen.

Truslerne gjorde, at der var flere, der frygtede, at den nu 16-årige ville dukke op til festen. Dem, der var blevet truet, var bange, og de kontaktede derfor politiet, hvor de fortalte om truslerne.

Pigen dukkede imidlertid ikke op, og festen forløb i god ro og orden.

Tirsdag eftermiddag - efter retsmødet, hvor oplysningerne kom frem - var Ekstra Bladet i Fårevejle. Og flere af de unge, som avisens udsendte mødte her, var ikke direkte overraskede, da de indbyrdes havde drøftet truslerne efter, at pigen var anholdt.

I følge oplysninger til Ekstra Bladet har politiet flere gange haft samtaler med den nu anholdte pige i tiden før, politiet rykkede ud og ransagede huset, hvor hun boede, og anholdt pigen.

Her fandt politiet kemikalier, der var rørt sammen.

Hos politiet vil man ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger.

- Jeg vil hverken be- eller afkræfte jeres oplysninger. Men det, der eventuelt måtte være, det indgår selvfølgelig i den samlede efterforskning, siger Bjørke Kirkegaard, efterforskningsleder, Midt- og Vestsjællands Politi.

Hør om sagen her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere