Skoler er lukkede, og urobetjente er på gaderne i Hongkong, der tirsdag har været ramt af endnu en dag med uroligheder.
Det skriver CNN.
Samtidig er demonstranter og urobetjente stødt sammen flere steder i det finansielle centrum i storbyen.
Urolighederne finder sted, få dage efter nogle af de mest dramatiske 24 timer i de over fem måneder med demonstrationer.
Søndag blev en mand skudt i brystet, mens en anden satte ild til sig selv.
Tirsdag midt på dagen var både kontorarbejdere og sortklædte demonstranter på på gaden.
Her besatte de en stor vejoverskæring midt i byen, hvilket fik trafikken til at holde stille.
I løbet af eftermiddagen sendte politiet flere runder tåregas mod demonstranterne og tilbageholdt over ti mennesker.
I Hongkong har der siden sommeren været demonstrationer, og bystaten er havnet i en politisk krise.
Protesterne begyndte som modstand mod et lovforslag om udlevering af Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina. Siden har det udviklet sig til en protest mod det kinesiske styre.