Skoleskyder dræbt i trafikulykke

22 år efter Drew Grant som 11-årig skød og dræbte fire skolekammerater og en lærer, er han omkommet i en trafikulykke

Chastidy Birdson bor i nærheden, af der hvor trafikulykken fandt sted. Hør hende fortælle om sine følelser omkring ulykken her. Video: AP

Fem mennesker mistede livet, da Drew Golden på 11 og en 13-årig skolekammerat åbnede ild på Westside Middle School i Jonesboro i den amerikanske delstat Arkansas tilbage i 1998.

Lørdag mistede Drew, der siden har ændret efternavn til Grant, selv livet, da han var involveret i et trafikuheld på en motorvej i delstaten.

Det skriver flere amerikanske medier inklusiv Huffington Post og New York Times.

Ifølge politiet kørte Drew Grant lørdag aften frontalt ind i en anden bil på Highway 167 nær Cave City i Arkansas.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Drews medskyldige Mitchell Johnson under en retssag i 2008, hvor han blandt andet var sigtet for at være i ulovlig besiddelse af et våben. Foto: Beth Hall/Ritzau Scanpix
Drews medskyldige Mitchell Johnson under en retssag i 2008, hvor han blandt andet var sigtet for at være i ulovlig besiddelse af et våben. Foto: Beth Hall/Ritzau Scanpix

Flere tilskadekomne
Foruden Drew omkom føreren af den anden bil, Daniel Petty, også, oplyser politiet i staten. Tre andre - to voksne og et barn - blev efterfølgende kørt på hospitalet, men deres tilstand er endnu ukendt.

Statspolitiet i Arkansas oplyser, at Daniels bil begyndte at køre over midterlinjen, før den ramte Drew bil.

Drew Grant var 11 år, da han sammen med sin 13-årige ven Mitchell Johnson udløste skolens brandalarm 24. marts 1998. Da skolen begyndte at evakuere de andre elever, åbnede de to drenge ild mod dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fra øverste venstre mod højre: Shannon Wright, Brittany Varner, Paige Ann Herring, Natalie Brooks, og Stephanie Johnson. Privatfoto
Fra øverste venstre mod højre: Shannon Wright, Brittany Varner, Paige Ann Herring, Natalie Brooks, og Stephanie Johnson. Privatfoto

De skød og dræbte 12-årige Paige Herring og Stephanie Johnson, 11-årige Brittney Varner og Natalie Brooks og læreren Shannon Wright.

Retsforfulgt som mindreårige
På grund af Drew og Mitchells alder blev de efterfølgende dømt til forvaring, frem til de blev 21 år.

I 2017 anlagde ofrenes familier et søgsmål mod de to skoleskydere. En sag, familierne vandt, og retten tilkendte dem en erstatning på 150 millioner dollars (svarende til en milliard danske kroner, red.).

Derudover blev de forment retten til at tjene penge på at fortælle om skyderiet.

Drew Golden holder en pistol på et udateret billede fra en 'hjemme-optagelse'. Politifoto
Drew Golden holder en pistol på et udateret billede fra en 'hjemme-optagelse'. Politifoto
 

Familien til skolelæreren Shannon Wright har i en udtalelse til den lokale tv-station KAIT fortalt, at nyheden om Drews død er modtaget med blandede følelser:

'Andrew Goldens død fylder vores familie med blandede følelser, ligesom vi tror, den gør hos de andre familier og elever berørt af skoleskyderiet på Westside. Mest af alt sorg. Sorg for hans kone og søn, der nu mærker det tab, som vi har lidt. Vi er kede af jeres tab. Vi beder til, at hans kone og barn kommer sig over tragedien.'

Det er endnu ikke oplyst, hvorvidt de var en del af trafikulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere