Skoleskyderi i USA: Fem personer dræbt - flere børn ramt

Mindst fem er døde, heriblandt en angrebsmand, i forbindelse med et skoleskyderi i det nordlige Californien. Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP

Myndighederne oplyser at mindst fem personer er blevet dræbt under skyderiet. Video: AP

Mindst fem personer er dræbt, og flere børn er såret i forbindelse med et skoleskyderi i det nordlige Californien.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Myndighederne siger, at adskillige skud blev affyret ved folkeskolen 'Rancho Tehema Elementary School' omkring klokken otte om morgenen lokal tid. Gerningsmanden er angiveligt blandt de fem døde personer. Han skulle være blevet skudt af politiet.

Omkring 100 politibetjente arbejder lige nu på omkring fem forskellige gerningssteder i området.

- Flere skud er affyret i Rancho Tehema, og der er adskillige ofre. Jeg har fået at vide, at den mistænkte gerningsmand er død efter at være blevet skudt af politiet, siger en talsmand til Fox 5 News.

Flere medier, heriblandt Fox 5 News, skriver, at et barn på seks år er blevet ramt af to skud og er blevet transporteret til et hospital med helikopter.

Alle skolens andre elever er blevet evakueret, fortæller myndighederne.

Opdateres ...

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen