Skovbrand ude af kontrol: Nærmer sig svensk lufthavn

Brandfolk kæmper med flammerne, før den når lufthavnen uden for Sverige hovedstad

Brandvæsnet kæmper for at bremse ilden inden den når lufthavnen nær den svenske hovedstad. Video: Aftonbladet.

En skovbrand er mandag eftermiddag brudt ud nær Arlanda Lufthavn, der ligger nord for Stockholm i Sverige.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Ifølge svenske brandmyndigheder er mere end 40.000 kvadratmeter ved at blive ædt op af flammerne, hvilket gør det farligt for flyene, fordi røgen driver ind over landingsbanerne.

- Det brænder temmelig meget lige nu, og ilden spreder sig ret hurtigt, siger Stefan Malmberg, ledelsesoperatør ved Stockholms brandvæsen.

er ikke trafikken på vejene er blevet berørt af branden og den megen røg ifølge politiet.

Men branden er kort før 17.30 ikke under kontrol.

- Vi arbejder med at indkredse branden. Den ligger cirka syd for Arlanda mellem de to landingsbaner, som ligger i nord-sydlig retning, siger operatør i brandtjenesten Johan Winsnes.

- Prognosen er lige nu, at indsatsen vil komme til at tage mere end fire timer, tilføjer han.

Der er dog endnu ikke nogle meldinger om, at branden vil få indflydelse på flytrafikken, fortæller Stefan Malmberg.

-  Der diskuteres i øjeblikket om det, men det er kontroltårnet, der træffer den endelige beslutning, siger han.

 Vi kan bekræfte, at beredskabstjenesterne er på plads på grund af en situation nær lufthavnen. I øjeblikket er flytrafikken ikke påvirket af den, lyder videre fra Ellen Laurin, som er pressemedarbejder i Swedavia.

Tørt landskab
Sveriges meteorologiske tjeneste, SMHI, advarede tidligere på dagen om, at der var risiko for brande i skove og på marker i Stockholms Län. Her er der allerede et forbud mod åben ild.

- Der er ekstremt tørt i landskabet, og risikoen for brande i skove og på mark er ekstremt stor, hed det.

Der er 16 brandkøretøjer på stedet for at bekæmpe branden.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere