Skovbrande: 1000 evakueret på Gran Canaria

Den spanske ferieø Gran Canaria er plaget af voldsomme skovbrande

Bilisten her bliver mødt af et sandt ild-inferno, da bjergvejen slår et sving. Video: AP/UME

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Masseevakueringer finder lige nu sted på Gran Canaria, hvor voldsomme skovbrande har ramt den populære ferieø søndag.

Ifølge Independent er mindst 900 hektar plaget af brandene, mens omkring 1000 personer er blevet evakueret indtil videre. Skovbrandene menes at være startet af et svejseapparat, hvor en 55-årig spansk mand er anholdt i den forbindelse. Indtil videre er der ikke meldt om nogen omkomne.

Brandene startede blot 20 kilometer fra Artenararegionens hovedstad, Las Palmas.

Man troede at brandene var under kontrol lørdag aften, men de livede op igen i løbet af søndagen. Foto: Carla Rodriguez/Ritzau Scanpix
Man troede at brandene var under kontrol lørdag aften, men de livede op igen i løbet af søndagen. Foto: Carla Rodriguez/Ritzau Scanpix
 

Brandmænd er overvældede
De voldsomme brande er hård kost for brandmændende, som tweetede ud om situationen søndag morgen.

'Vi er overvældede af situationen. Vi arbejder videre og kæmper for vores ø.'

Præsidenten for De Kanariske Øer, Ángel Víctor Torres, har afholdt et krisemøde med en delegeret fra den spanske regering, lokale myndigheder og beredskab. Der er blevet anmodet om hjælp fra militæret, ligesom man også har bedt om ti ekstra flyvemaskiner.

Myndighederne har varslet farlig vejr mandag. Foto: Elvira Urquijo A./Ritzau Scanpix
Myndighederne har varslet farlig vejr mandag. Foto: Elvira Urquijo A./Ritzau Scanpix
 

Farligt vejrvarsel
Myndighederne havde meldt ud lørdag aften, at der var styr på katastrofen, men ilden blussede som bekendt op igen i løbet af søndagen. Ydermere har det spanske institut for meteorologi meldt ud, at der mandag vil være stærke vind på ø-gruppen, hvorfor branden kunne blive endnu større.

Det er derfor altafgørende, at brandene bliver slukket inden da.

Der er indtil videre 1000 personer evakueret. Foto: Elvira Urquijo A./Ritzau Scanpix
Der er indtil videre 1000 personer evakueret. Foto: Elvira Urquijo A./Ritzau Scanpix

'Tårerne kom frem'
Øjenvidnet Carla Rodriguez havde hørt, at brandene var under kontrol lørdag, hvor hun tog til en fest. Men på vej hjem fra festen mødte et forfærdeligt syn hende, skriver Reuters.

- Da vi kom tilbage efter festen, kunne vi se, hvordan skovbranden havde ædt mere af landskabet og var ude af kontrol. Det fik tårerne frem, fordi jeg elsker natur, og at se det forsvinde på den måde var ret foruroligende, siger hun.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere