Skræk-dansker indrømmer: Kønsdele har ligget i min fryser i årevis

63-årige Peter Frederiksen fortæller til Ekstra Bladet, at det lokale politi i Sydafrika har fat i den forkerte

Se konfrontationen med Peter Frederiksen her. (Video: Anthon Unger. Redigering: Mikkel Cramon)

(BLOEMFONTAIN, EKSTRA BLADET): Oplysningerne om den gruopvækkende sag fra Sydafrika, hvor den 63-årige danske mand Peter Frederiksen lige nu sidder fængslet, bliver ved med at vælte frem.

Ekstra Bladet havde tidligere i dag lejlighed til at interviewe danskeren, der foreløbigt sidder anholdt frem til 28. september, for at have opbevaret 21 kvinders kønsorganer i sin fryser samt misbrugt en kvinde seksuelt to gange.

Han bedyrer på det kraftigste sin uskyld og forklarer, at beviserne mod ham på ingen måde hænger sammen, som det Sydafrikanske politi hævder.

112 - 21. sep. 2015 - kl. 14:34 Skrækdansker til Ekstra Bladet: Jeg har ikke gjort noget kriminelt - i Sydafrika

Danske Peter Frederiksen forsøgte at skjule sit ansigt fra tilskuere og presse i retten i Bloemfontein. Foto: Anthon Unger 112 - 21. sep. 2015 - kl. 13:33 TV: Skræk-dansker til Ekstra Bladet: Min kone er en djævel

Da politiet ransagede mandens hus i Bloemfontain, fandt man foruden kønsdelene også adskillige billeder og kirurgisk udstyr, som politiet hævder, at danskeren har brugt til at udføre sine forbrydelser.

Det er dog langt fra sandheden, hvis man spørger hovedpersonen selv.

- Det kirurgiske udstyr, de taler om, er udstyr, jeg har brugt til at pierce. Jeg har tidligere piercet utroligt meget i Danmark og Sverige, før jeg flyttede herned. Billederne, de har fundet i mit hus, er taget i forbindelse med omskæringer i Lesotho (kongedømme omgivet af Sydafrika red.), siger Peter Frederiksen til Ekstra Bladet og afviser at have begået kriminalitet i Sydafrika.

Danske Peter Frederiksen forsøgte at skjule sit ansigt fra tilskuere og presse i retten i Bloemfontein. Foto: Anthon Unger
Danske Peter Frederiksen forsøgte at skjule sit ansigt fra tilskuere og presse i retten i Bloemfontein. Foto: Anthon Unger
 

Ligget i fryser i årevis
I stedet peger han på, at det var hans 28-årige kone, der anbragte de kvindelige skamlæber og klitoris-dele i hans fryser.

- En del af dem har ligget der i årevis. Nogle af tingene har ligget der i fem år. Jeg har sagt til hende, 'du må se at få de ting med', men det skete aldrig, fordi vi havde kontroverser, fortæller han til Ekstra Bladet.

Ifølge Peter Frederiksen ligger han og den sydafrikanske kone lige nu i en bitter skilsmisse, og de to har ikke boet sammen siden begyndelsen af 2015. En historie naboer tidligere uafhængigt af den 63-årige dansker har fortalt Ekstra Bladet.

Alligevel har kønsdelene altså fået lov at ligge i danskerens fryser.

- Nogle af de ting, de har fundet, er så gamle, at de må være helt udtørrede på grund af frosten. De kan formentlig ikke engang se, hvad det er, siger Peter Frederiksen til Ekstra Bladet.

Våbenbutik ransaget og fængsling forlænget
Tidligere på dagen blev den 63-årige danskers våbenbutik i byen ransaget.

Her fandt politiet en række dokumenter og billedmateriale, som blev konfiskeret fra stedet.

Ransagningen tiltrak sig stor opmærksomhed fra de lokale indbyggere, der råbte ukvemsord og sang smedesange mod Peter Frederiksen, da han efter at have overværet politiet gennemgå forretningen blev fragtet til retten.

Her skulle en dommer tage stilling til anklagemyndighedens krav om, at fængslingen af den 63-årige dansker skulle forlænges. En beslutning det ikke tog dommeren mange minutter at tage, hvorefter den kvindlige dommer slog fast, at danskeren fortsat skal sidde bag tremmer frem til næste retsmøde 28. september.