Skræk-læge holdt 'Isabel' som sex-fange: Nu fortæller hun om de grusomme døgn

Den svenske læge Martin Trenneborg er blevet idømt 10 års fængsel for at holde en 30-årig fanget i en bunker. Nu står hun frem og fortæller om de uhyggelig seks døgn

Her sov det kidnappede offer. Hun skulle være lægens 'kæreste' og stå til rådighed for sex to-tre gange dagligt (Foto: Svensk Politi)
Her sov det kidnappede offer. Hun skulle være lægens 'kæreste' og stå til rådighed for sex to-tre gange dagligt (Foto: Svensk Politi)

En af Sveriges mest rystende kriminalsager fik sidste år sin foreløbige ende.

En 38-årige læge blev i februar idømt ti års fængsl for sine forbrydelser mod en 30-årig kvinde fra Stockholm.

Stockholms Tingsrätt slog fast, at hun blev bedøvet, kidnappet og spærret inde af den otte år ældre læge, der havde bygget en sex-bunker til formålet.

Offeret har gennem hele retsagen ønsket at være anonym, men nu står hun frem på svensk TV hos TV-stationen SVT.

Under navnet Isabel Ericksson, der er opdigtet for at beskytte hende, fortæller hun om de frygtelige seks døgn, og om hvordan manden ønskede nærhed.

- Han ville have os til at sove sammen, og det var forfærdeligt at sove ved siden af en person, der lige har kidnappet dig. Han ønskede hele tiden kropskontakt, siger hun til SVT4.

Efterfølgende har Martin Trenneborg forklaret, at han har haft psykiske problemer, og han bare ønskede sig at have en kæreste.

Spiste jordbær og besvimede
Kvinden blev holdt fanget i 60 kvadratmeter stor bunker, som lægen havde bygget inde i en lade, i seks døgn, før hun slap fri.

Hun blev kidnappet under en date med Martin Trenneborg i hendes egen lejlighed, hvor han bedøvede hende med jordbær og juice, som han havde tilsat sovemidlet Flunitrazepam.

- Hun har forklaret, at der ikke gik ret lang tid, fra da hun havde spist nogle jordbær, til at alt sortnede, har den 30-årige kvindes bistandsadvokat tidligere fortalt til Expressen.

Artiklen fortsætter under billedet

Den 38-årige læge Peter Martin Trenneborg har fået 10 års fængsel for 'menneskerov'. (Foto: Per-Olof Sännås/Aftonbladet)
Den 38-årige læge Peter Martin Trenneborg har fået 10 års fængsel for 'menneskerov'. (Foto: Per-Olof Sännås/Aftonbladet)
 

Derfor husker hun ikke ret meget fra kidnapningen, men efterfølgende blev hun fragtet 530 kilometer nordpå til byen Axeltorp, hvor Martin Trenneborg havde sin gård, og her blev hun låst inde i hans hjemmebyggede bunker, som havde 30 centimeter tykke betonmure og støbt betonloft og gulv.

- Jeg ser bare et bliktag og en mand, som sidder på en stol ved siden af mig. Han sidder bare og kigger på mig, og så ser jeg, at jeg har en kanyle i armen, som jeg hurtigt river ud, siger hun.

Den svenske Fritzl
Den 38-årige svenske læger er efterfølgende blevet kaldt for den svenske udgave af Josef Fritzl med henvisning til den østrigske mand, der holdt sin datter indespærret i en lydtæt kælder under sit hus i 24 år.

Martin Trenneborg har sagen igennem erkendt, at han bedøvede og bortførte kvinden, men har nægtet voldtægt, hvilket han også blev frifundet for.

Ifølge politiet var det lægens plan at kidnappe flere kvinder, som skulle holdes som sex-slaver i hans bunker i 10 år af gangen. Ved at udføre forskellige seksuelle ydelser kunne den straf dog forkortes, mens for eksempel flugtforsøg ville forlænge 'opholdet'.

Lægens 'Master Plan' fandt politiet på hans computer, da de ransagede hans lejlighed, og dokumentet har udgjort en del af beviserne mod den 38-årige mand.

Læs meget mere om hans uhyggelige planer her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere