Skrækdansker mistænkes for flerkoneri: Gift med dansk kvinde

Det sydafrikanske politi forventer at rejse sigtelse for flerkoneri mod danske Peter Frederiksen

Se ransagningen af huset her (Foto: Anthon Unger)

Anklagerne mod den 63-årige dansker Peter Frederiksen fortsætter med at vokse.

Danskeren sidder netop nu fængslet i Sydafrika, efter man torsdag i sidste uge fandt 21 dele af kvindelige kønsorganer i mandens fryser.

Sydafrikansk politi mener nu at have fundet et dokument, der viser, at danske Peter Frederiksen fortsat er gift med en kvinde i Danmark, og derfor overvejer man nu, hvorvidt man skal rejse sigtelse mod danskeren for flerkoneri, da han samtidig er gift med en kvinde fra det sydafrikanske naboland Lesotho.

- Vi har fundet dokumenter, der peger på, at han fortsat er gift med en kvinde i Danmark. Med henblik på hans forhistorie og de oplysninger vi har fundet frem indtil videre, forventer vi ligeledes at rejse sigtelse for flerkoneri, når han igen skal i retten på mandag, siger efterforskningsleder Lynda Steyn til Ekstra Bladet.

Sigtet for seksuelle overgreb
Foruden opbevaringen af de afskårne kønsdele er danskeren også sigtet for to tilfælde af seksuelle overgreb. Begge overgreb skulle angiveligt være sket mod hans 28-årige afrikanske kone.

Samtidig mener myndighederne, at han har begået vold og trusler, hvorfor man også har rejst sigtelser mod danskeren for dette, og derudover har man fundet børnepornografisk materiale, hvor en 7-årig pige angiveligt omskæres.

Det sydafrikanske politi mener, at man har en meget stærk sag mod danskeren og har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at man går efter en fængselsstraf på mellem 15 år til livstid, der i Sydafrika svarer til 25 års fængsel.

På mandag skal Peter Frederiksen igen møde i retten, hvor dommeren vil tage stilling til den fortsatte fængsling af den 63-årige dansker.

Peter Frederiksen fotograferet i mandags, da politiet med Lynda Steyn(th.) i spidsen ransagede hans våbenbutik i sydafrikanske Bloemfontein (Foto: Athon Unger)
Peter Frederiksen fotograferet i mandags, da politiet med Lynda Steyn(th.) i spidsen ransagede hans våbenbutik i sydafrikanske Bloemfontein (Foto: Athon Unger)

Her kan du se et interview med Peter Frederiksens kone, Tutti. Hendes forklaring af sagen er betydelig anderledes end den, danskeren er kommet med. Eksempelvis fortæller hun, at Peter Frederiksen omskar hende uden, at hun vidste det. Hun 'vågnende op i en blodpøl', lyder det (foto: Anthon Unger/redigering: Mille S. Christiansen)