Skrækdanskeren idømt dobbelt livstid

Dommen mod danske Peter Frederiksen er netop faldet i Retten i Bloemfontein i Sydafrika. Den 66-årige udlandsdansker kommer formentlig aldrig til at se Danmark igen

EKSTRA BLADET BLOEMFONTEIN (Sydafrika): Den 66-årige dansker Peter Frederiksen er netop blevet idømt dobbelt livstidsstraf for gentagne voldtægter af en lille pige. Overgrebene skete fra pigen var seks til otte år gammel. Peter Frederiksen dømmes også for sin rolle som medvirkende til drabet på sin 28-årige kone.

Det har dommer Johann Daffaue netop oplyst danskeren og resten af den fyldte retssal i Bloemfontein.

Peter Frederiksen blev tilbage i november 2017 kendt skyldig i bedrageri, vold, besiddelse og produktion af børneporno, gentagne voldtægter af en seks-årig pige, medvirken til drab, besiddelse af illegale våben og bestikkelse af vidner.

Sagen nåede dog ikke sin afslutning i efteråret, idet danskeren ønskede en mentalundersøgelse, før dommer Johann Daffaue tog stilling til hans endelige straf.

Tidligere på året producerede Ekstra Bladet tre minidokumentarer om den berygtede dansker - se eller gense dem her.

Men danskeren kunne ikke selv betale for mentalundersøgelsen og i stedet fik retten socialarbejdere fra Grootlvei-fængslet til at lave en overfladisk rapport om Peter Frederiksen, der konkluderede og opfordrede til, at han blev idømt livstidsstraf.

- Dine handlinger har været intet mindre end vulgære og moralsk forkastelige. Jeg har set mange billeder i min tid som dommer, men aldrig har jeg set noget så afskyeligt som de videoer, der er blevet vist her i retten i forbindelse med denne sag, lød det fra dommer Johann Daffaue i forbindelse med domsafsigelsen.

Dommer Johann Daffaue tordnede mod danskeren. Foto: Anthon Unger
Dommer Johann Daffaue tordnede mod danskeren. Foto: Anthon Unger

Peter Frederiksens advokat argumenterede forud for domsafsigelsen for, at Peter Frederiksens høje alder bør være en formildende omstændighed og dermed give en mildere straf. Men den argumentation så dommer Johann Daffaue bort fra.

 Før strafudmålingen fik Ekstra Bladet og resten af pressen en snak med Frederiksen. Hør hvad han havde at sige i klippet her (Video: Anthon Unger)

Da dommen var afsagt, tog danskeren ordet i retten. Inden da havde Johann Daffaue dog advaret ham imod at blive politisk:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige undskyld. Undskyld til min familie i Lesotho og undskyld til min familie i Danmark. De har været meget påvirkede af den store medieomtale. Slutteligt vil jeg gerne sige, at jeg håber, at forbrydelsen bliver opklaret.

- Samtidig vil jeg gerne sige undskyld til det sydafrikanske folk. Det var formentlig en stor fejltagelse, at jeg kom til Sydafrika. Undskyld.

Peter Frederiksen sagde efter domsafsigelsen til Ekstra Bladet, at han vil anke dommen.

- Dommeren tog os ikke alvorligt. Næste gang er der tre dommere, der skal bedømme min sag. Jeg håber, de vil lytte til os, sagde en fattet Peter Frederiksen.

Sådan slap han for anklager om lemlæstelse

Peter Frederiksen blev anholdt 17. september 2015, efter politiet fik et tip fra danskerens sydafrikanske kone om, at den dengang 63-årige mand havde forgrebet sig på hende og gemte uhyggelige ting i sin fryser.

Da politiet ransagede Peter Frederiksens hjem fandt man 21 dele af kvindelige kønsorganer i fryseren. De små indtørrede stykker kød var pakket i små poser med tilhørende datoer. Sammen med klitoriserne og kønslæberne gør politiet en række andre interessante fund i danskerens hjem i Bloemfontein.

Blandt andet en række dagbøger, børnepornografiske billeder og videoklip, kirurgisk udstyr samt bedøvelse.

Få uger efter Peter Frederiksens anholdelse bliver Peter Frederiksens 28-årige kone og politiets kronvidne i sagen Tshidi brutalt likvideret, da hun befinder sig udenfor sit hjem i nabolandet Lesotho.

Mordet ryster chefefterforsker Lynda Steyn og Peter Frederiksen bliver sigtet for at have bestilt og betalt flere personer for at stå for lejemordet.

Som efterforskerne kommer dybbere ind i sag, hopper anklagerne sig op mod danskeren.

Da efterforskerne er færdige med deres arbejde tæller anklageskriftet 59 punkter, men 20 punkter vedrørende danskerens omskæring og og opbevaring af klitorisser bliver senere trukket tilbage, da lovgivningen ikke tydeligt foreskriver, hvad straffen for overtrædelsen er.

6. november 2017 når sagen mod Peter Frederiksen et foreløbigt endeligt, da danskeren bliver kendt skyldig i 36 af anklageskriftes tilbageværende punkter.

Efter mere end tre måneder i retten, føler dommer Johann Daffue det tilstrækkeligt bevist, at Peter Frederiksen er skyldig i medvirken til mord på sin ekskone, produktion og opbevaring af børneporno, pædofili, ulovlig handel med våben, ulovlig import af medicin og voldtægt.

Strafferammen for forbrydelserne, Peter Frederiksen er kendt skyldig i, er op i mod 25 års fængsel.

Efter Peter Frederiksen blev kendt skyldig indvilligede dommer Johann Daffue i at lade danskeren mental undersøge. 12. marts bliver resultatet indleveret til retten i Bloemfontein. Dagen efter bliver det præsenteret for offentligheden.

1 af 12 Foto: Anthon Unger
2 af 12 Foto: Anthon Unger
3 af 12 Foto: Anthon Unger
4 af 12 Foto: Anthon Unger
5 af 12 Foto: Anthon Unger
6 af 12 Foto: Anthon Unger
7 af 12 Foto: Anthon Unger
8 af 12 Foto: Anthon Unger
9 af 12 Foto: Anthon Unger
10 af 12 Foto: Anthon Unger
11 af 12 Foto: Anthon Unger
12 af 12 Foto: Anthon Unger
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere