Skræmmende afsløring efter Notre Dame-brand

Myndighederne i Paris ville ikke skræmme befolkningen og undlod derfor at advare dem om sundhedsskadelige stoffer i luften efter brand

Se vilde scener fra kampen mod branden her. Video: National Geographic

Flammerne var voldsomme og greb hurtigt om sig, da der i april udbrød brand i den ikoniske Notre Dame-katedral i Paris.

Millioner af øjne var rettet mod katedralens brændende spir og tag, men nu viser det sig, at opmærksomheden ikke skulle være stoppet der.

Mens katedralen brændte, steg sundhedsfarlig røg til vejrs og spredte farlig støv ud over gader, parker, skole og børnehaver i Byernes By.

Flammerne var voldsomme, da Notre Dame brændte. Foto: Ritzau Scanpix.
Flammerne var voldsomme, da Notre Dame brændte. Foto: Ritzau Scanpix.

Men indbyggerne blev ikke evakueret eller alarmeret, selvom myndighederne var informeret om den alvorlige sundhedsfare.

Det skriver avisen The New York Times.

Krig & katastrofer - 14. sep. 2019 - kl. 20:30 Unikke billeder fra Notre Dame-branden: Se dem her

I alt opslugte flammerne mere end 460 tons bly, mens branden stod på. Og de franske myndigheder anklages nu for at sætte genopbygningen af Notre Dame højere end tusindvis af indbyggeres helbred.

Prøver, som avisen har fået adgang til, viser, at der i dagene efter blev målt blyværdier, der var 60 gange højere end anbefalet, ved mindst 18 skoler og børnehaver såvel som offentlige parker.

Men det stopper ikke der.

I de områder, der blev hårdest ramt, blev der målt blyværdier på op til 1300 gange højere end anbefalet.

Genopbygningsarbejdet ventes at tage fem år. Foto: Ritzau Scanpix.
Genopbygningsarbejdet ventes at tage fem år. Foto: Ritzau Scanpix.

En måned efter branden bekræftede de lokale sundhedsmyndigheder, at flere områder ved katedralen var blevet kontamineret.

Over for The New York Times forklarer borgmester for sundhed i Paris Anne Souyris, hvorfor myndighederne ikke advarede indbyggerne:

- Man var bange for at skræmme indbyggerne. De øverste myndigheder troede, at de beskyttede folket ved ikke at informere dem, siger borgmesteren.

'Uforklarligt' forklaring

Men det er langtfra godt nok, mener en ekspert, der kalder de målte værdier 'astronomiske':

- Sundhedsmyndighedernes ageren er uforklarlig, siger sundhedsekspert Annie Thébaud-Mony til avisen.

Blyforgiftning kan have en lang række sundhedsfarlige konsekvenser.

Ved langtidseksponering kan bly påvirke bloddannelsen, nervesystemet, blodtrykket, nyrefunktionen og hjerte-karsystemet, men eksponeringen kan få alvorlige konsekvenser allerede inden for 48 timer.

Særligt udsatte er børn, der har et større optag af bly end voksne, samt gravide, der risikere at overføre bly til fostret.

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 18. jul. 2019 - kl. 16:27 Skræmmende oplysninger om Notre Dame-katastrofen: Vagten gik forkert

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere