Skræmmende øjeblik: Lastbil stopper 10 centimeter fra mands hoved

Scooterføreren glider flere meter hen ad jorden

Vildt, at han kun slap med overfladiske skrammer. Video: Newsflare

En scooterfører i det sydøstlige Kina var blot 10 centimeter fra at blive kørt over af en lastbil. Det viser en chokerende video,  der netop er offentliggjort hos nyhedsbureaet AP.

Ifølge AP skete ulykken i byen Xinyu i det sydøstlige Kina den 22. november. I videoen ser man, hvordan scooteren og manden glider flere meter hen ad jorden efter sammenstødet. Lastbilen har fart på, men bremser op. Et af hjulene stoppede ifølge AP blot 10 centimeter fra scooterføreren.

Ifølge AP slap scooterføreren heldigvis kun med overfladiske skrammer.

Ulykken efterforskes af de lokale myndigheder. 

Ifølge estimater fra WHO dør omkring 260.000 mennekser i trafikulykker i Kina årligt. I seks ud af ti tilfælde går det ud over 'bløde trafikanter' som for eksempel fodgængere, cyklister eller personer på scooter, knallert eller motorcykel.

Du kan se den skræmmende video øverst i artiklen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere