Skræmte kvinder fra vid og sans: Mand i sort latex-dragt anholdt

Manden sprang pludselig ud foran en kvinde tæt ved midnatstid og begyndte at gnide sig selv i skridtet

En mand i 20' erne er blevet anholdt og sigtet for hele 14 tilfælde af uanstændig opførsel overfor kvinder.

Det skete efter et overgreb på en kvinde, der torsdag omkring midnatstid i landsbyen Claverham i Somerset i England, nærmest fik et chok af forskrækkelse, da en mand iført en sort latex dragt pludselig sprang ud foran hende.

Den uhyggelige mand begyndte herefter at gnide sig selv i skridtet, før han forsvandt i nattemørket. Den uhyggelige mand har gennem længere tid skræmt beboerne i den lille britiske landsby Claverham.

Det skriver flere medier heriblandt BBC, Metro, Huffington Post

I nærbilledet ser den latex-klædte mand endnu mere uhyggelig ud. (Foto: Avon and Somerset Police)
I nærbilledet ser den latex-klædte mand endnu mere uhyggelig ud. (Foto: Avon and Somerset Police)

Ifølge politiet gik det kvindelige offer torsdag aften i sidste uge en aftentur i landsbyen omkring midnatstid, da hun fik sit livs største forskrækkelse.

- Jeg gik og lyste med min lommelygte, og da jeg kiggede op, kom en mand iført en sort latex dragt stormende mod mig. Jeg nåede dog at tage et billede af ham, forklarer det kvindelige offer til BBC og tilføjer:

- Han blev ved med at komme mod mig, mens han gned sig selv i skridtet. Han stønnede også højlydt og trak vejret tungt. Jeg begyndte herefter at forsøge at skubbe ham væk, mens jeg skreg, fortæller kvinden og tilføjer:

- Hver gang jeg lukker mine øjne, ser jeg kun hans ansigt foran mig.

En talsmand fra Avon og Somerset Politi siger følgende om sagen:

- Vi har anholdt en mand i 20´erne og og sigtet ham for uanstændig opførsel i Claverham og Yatton-området. Det er sket på baggrund af hele 14 anmeldte sager i området, der handler om en mand i forskellige udklædninger, der gennem en længere periode har forskrækket kvinder og opført sig uanstændigt, forklarer politiet.

Den anholdte mand sidder netop nu varetægtsfængslet, mens sagen bliver efterforsket. Han vil i de kommende dage blive afhørt i forbindelse med samtlige 14 politi-anmeldelser.

1 af 2 I nærbilledet ser den latex-klædte mand endnu mere uhyggelig ud. (Foto: Avon and Somerset Police)
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere