Skruppelløs solkyst-bande optrevlet: Solgte kvinder i Danmark

Syv personer fra en skruppelløs spansk bande på solkysten er blevet anholdt. De er mistænkt for at stå bag en lang række forbrydelser, heriblandt at sælge kvinder i Danmark

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En multikriminel bande med hovedsæde i Málaga på den spanske solkyst er blevet ødelagt. Sådan lyder meldingen fra spansk politi, der mandag anholdt fem personer i Spanien og to personer i Polen.

De anholdte - alle med polsk pas - er mistænkt for at være hovedmændene i en kynisk bande, der blandt andet er mistænkt for at stå bag menneskehandel i Danmark.

Det skriver spanske Policía Nacional i en pressemeddelelse.

De fem personer i Spanien er sigtet for narkohandel og dokumentfalsk, mens de to personer i Polen er sigtet for at stå bag langt alvorligere forbrydelser.

De to anholdte er sigtet for drab, at sælge kvinder til prostitution, hvidvask og at være medlem af en kriminel organisation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Spansk politi har offentliggjort et billede af anholdelsen. Foto: Policía Nacional
Spansk politi har offentliggjort et billede af anholdelsen. Foto: Policía Nacional

Netop nu kører den højprofilede retssag, hvor Rigsadvokaten forsøger at få rettens ord for, at foreningen Loyal To Familia skal forbydes. Foto: Ritzau Scanpix Krimi LTF tvunget i knæ: Men her er de stadigvæk

Loyal To Familia plejede at møde talstærkt op iklædt deres uniformer, når medlemmer skulle for retten. Foto: Jesper Mortensen/Ritzau Scanpix Krimi Loyal to Familia bløder

Tatoverede ofre
De fleste af forbrydelserne er efter sigende sket i Polen, men banden skulle også have huseret i Danmark. Her har de angiveligt stået bag salg af kvinder, og der beskrives ganske hårdføre metoder.

Blandt andet skulle bagmændene have tatoveret de kvindelige prostituerede for at slå fast, hvem de tilhørte.

De polske myndigheder betragter ifølge spansk politi banden som yderst grov og voldelig - normalt bevæbnet med knive, macheter eller bat. Da banden stadig huserede i Polen, var den mål for landets sikkerhedsstyrker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Policía Nacional
Foto: Policía Nacional
 

Ekstra Bladet har været kontakt med Rigspolitiet, der bekræfter, at de er bekendt med sagen.

'Politiet kan bekræfte, at man er bekendt det kriminelle netværk, og at deres kriminalitet har tråde til Danmark. Politiet har i flere sammenhænge samarbejdet med bl.a. Europol og Polen med henblik på pågribelse af bagmændene. Af hensyn til nuværende og fremtidige efterforskninger har vi ikke yderligere kommentarer til sagen', skriver de i en mail til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet har banden opereret siden 2009 og hovedsageligt beskæftiget sig med hashsalg.

Spansk politi har også fundet 3000 hashplanter, der er blevet destrueret, ligesom de i forbindelse med to ransagninger fandt 2533 hashplanter, 220 kilo hash, 5000 euro i kontanter og adskillige elektroniske apparater, der bruges til at fremstille hash.

Politiet har også offentliggjort billeder af de store mængder af hash, som politiet fandt. Dem kan du se herunder.

Foto: Policía Nacional
Foto: Policía Nacional

Foto: Policía Nacional
Foto: Policía Nacional

Rigmandsghettoen Rungsteds borgere er rystede efter bandeopgør, hvor en er blevet skuddræbt, mens fire andre er kvæstede. Der er foretaget 22 anholdelser i sagen. Foto: Kenneth Meyer. Krimi Blodbad i rigmandskvarter: Skudt, stukket og kørt ned

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere