Skud affyret efter slagsmål i Brøndby

Der er affyret skud i Brøndby - politiet leder efter en sort Mercedes

Ved du noget, eller så du, hvad der skete? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Et større slagsmål i Hallingparken i Brøndby har udviklet sig til, at en person har affyret et skud.

- Der er tale om et større slagsmål, men vi arbejder på stedet lige nu, siger vagtchef Lars Galasz, der endnu ikke har mange oplysninger om episden.

Heldigvis er ingen blevet ramt af skud på stedet, skriver politiet på Twitter, hvor de efterlyser en sort Mercedes med registreringsnummer AJ 69058.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en person, der blev kontaktet af et familiemedlem, som bor i Hallingparken.

- Min mor er i chok, siger han.

Moren fortalte, at hun pludselig hørte råberi. Hun kiggede ned i gården, og her så hun flere mænd, som skændtes og begyndte at slås.

En af dem tog en pistol frem og begyndte at skyde mod en mand, som flygtede i en bil.

Manden ramte flere andre biler, da han flygtede, forklarer vidnet.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere