Skud affyret i Aarhus: Politiet leder efter to bevæbnede mænd

Ifølge politiet er ingen blevet ramt

Video: LocalEyes

Østjyllands Politi har tirsdag aften klokken 19:15 modtaget en anmeldelse om skud i Aarhus Vest.

Det bekræfter vagtchefen over for Ekstra Bladet.

- Vi har patruljer på stedet, der undersøger sagen, men så vidt jeg ved, er ingen ramt, fortæller han.

Klokken 20:45 oplyser politiet, at et skud blev affyret bagved Bazer Vest i det vestlige Aarhus. Ingen personer blev ramt.

To mænd på en scooter er blevet set forlade stedet med et våben. Dem leder politiet nu efter.

Ikke langt fra stedet blev der afholdt en demonstration mod de mange skyderier i området. Ifølge politiet er der dog intet, der tyder på, at der er nogen sammenhæng mellem demonstrationen og skudafgivelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere