Skud affyret i Greve

Politiet bekræfter, at der var skud i Greve fredag aften

Et skyderi fandt sted i greve fredag aften. Video: Kenneth Meyer

Der fandt skud sted i Greve fredag aften.

Politiet har ikke nogen oplysninger om, at nogen skulle være blevet ramt ved episoden. Det bekræfter politiet lørdag formiddag i en pressemeddelelse.

'Vi efterforsker nu sagen – herunder også om episoden kunne være en del af en den eksisterende konflikt mellem nogle grupperinger i området. Det kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige yderligere omkring – det er noget af det vi er i gang med at undersøge,' udtaler vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, efterforskningsleder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Fredag aften klokken 23.12 fik politiet en anmeldelse om skyderi ved adressen Krathuset i Askerødbebyggelsen.

Politiet var derfor talstærkt til stede, og de undersøgte et afspærret område med hundepatruljer og afhørte vidner.

Patronhylster
Fredag aften kunne politiet ikke bekræfte, om der havde været et skyderi.

Ekstra Bladets mand på stedet fredag aften kunne fortælle, at politiet havde fundet noget, der lignede et patronhylster. Heller ikke det kunne politiet fredag aften bekræfte.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet har ikke flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt, skriver de i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere