Skud affyret i privat have: Mand med hvid maske efterlyst

En mand opsøgte en anden mand i en have og affyrede et skud ned i jorden, hvorefter han stak af. Det oplyser Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi er fredag aften massivt til stede på Nordalgriegsvej i Søborg. Fotograf: Kenneth Meyer

Københavns Vestegns Politi er fredag aften massivt til stede på Nordalgriegsvej i Søborg, hvor politiet har konstateret, at der er blevet affyret skud i en privat have.

Det oplyser vagtchef Thomas Christensen til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.55.

Det er politiets opfattelse, at beboeren i ejendommen på stedet pludselig opdagede en mand i sin have. Manden afgav efterfølgende et skud ned i jorden. Skuddet skræmte beboeren så meget, at han løb inden for.

Politiet er tilstede med både kriminalteknikere og betjente. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er tilstede med både kriminalteknikere og betjente. Foto: Kenneth Meyer
 

Efterfølgende stak gerningsmanden af i retning mod Søborg Torv.

Politiet har fundet et patronhylster på stedet, som gør, at politiet er sikker på, at der har været tale om et rigtigt våben og ikke en attrap.

Thomas Christensen afviser, at der skulle have været tale om bandekriminalitet.

- Men om manden har været i den åbenstående have, fordi han har villet begå hjemmerøveri, eller fordi han har villet true eller noget tredje, ved vi ikke endnu, siger Thomas Christensen til Ekstra Bladet.

Afhøringer af den forurettede og vidner i nabolaget fortsætter i de kommende timer.

Umiddelbart har ingen været i fare.

Efterforskningen på gerningsstedet fortsætter de næste par timer, oplyser politiet. Foto: Kenneth Meyer
Efterforskningen på gerningsstedet fortsætter de næste par timer, oplyser politiet. Foto: Kenneth Meyer
 

Der er udsendt signalement på manden. Han beskrives som værende spinkel og mellem 20 og 25 år. Han er 180-190 cm og bar en hvid maske af en art. Så var han iført en mørkeblå Peak Performance-lignende jakke og lyse bukser.

- Har man set manden løbe derfra, eller har man set en mand, der passer på beskrivelsen inden, så vil vi meget gerne have et kald, siger Thomas Christensen til Ekstra Bladet.

Politiet kan kontaktes på tlf.: 114.

Opdateres ...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere