Skud affyret ind i lejlighed

Gerningsmændene skød gennem ruden til en lejlighed i Motala-kvarteret i Korsør

Foto: Miki Hedengran/Byrd
Foto: Miki Hedengran/Byrd

I ly af mørket affyrede endnu ukendte gerningsmænd i nat skud mod en lejlighed i boligkvarteret på Motalavej i Korsør.

Det fortæller politiinspektør ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, til Ekstra Bladet.

- Der er ikke nogen ramt i forbindelse med episoden. Men der er blevet affyret skud gennem en rude til en lejlighed, hvor der var personer til stede, siger Kim Kliver.

Skuddene blev affyret omkring klokken 01.00 natten til søndag.

Foto: Miki Hedengran/Byrd
Foto: Miki Hedengran/Byrd

Episoden bliver ifølge politiinspektøren set som et led i et lokalt mellemværende mellem to parter.

- Vores videre efterforskning skal selvfølgelig klarlægge omstændighederne nærmere. I sagens natur ser vi med stor alvor på den her sag, og derfor har vi sat mærkbart ind, for at finde ud af, hvem der står bag, siger Kim Kliver.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har siden skudepisoden i nat været til stede i boligkvarteret.

Tekniske undersøgelser skal nu slå fast, hvor mange gange, der er skudt mod lejligheden, der ligger i stueetagen af et af kvarterets boligkomplekser.

Ifølge politiinspektøren er der endnu ingen anholdelser i sagen.

Opdateres...

1 af 4 Foto: Miki Hedengran/Byrd
2 af 4 Foto: Miki Hedengran/Byrd
3 af 4 Foto: Miki Hedengran/Byrd
4 af 4 Foto: Miki Hedengran/Byrd