Skud mod 21-årig kan være bandekrig

En 21-årig meldes uden for livsfare, men er stadig voldsomt medtaget efter, at være blevet ramt af skud

Et efterhånden dagligdags syn med politiets blå lys, der oplyser den københavnske nat.
Foto: Kenneth Meyer
Et efterhånden dagligdags syn med politiets blå lys, der oplyser den københavnske nat. Foto: Kenneth Meyer

Sagen, hvor en 21-årig mand natten til lørdag blev ramt af skud i København NV, har formentlig - og ikke overraskende - rod i den verserende bandekonflikt, vurderer Københavns Politi.

- Umiddelbart tror vi, at det kan knyttes til der verserende konflikt. Det er det billede, der tegner sig lige nu, siger Torben Svarrer, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Han fortæller, at offeret i sagen ikke er ikke registreret som bandemedlem.

- Men han omgås bandefolk, fortæller Svarrer, der ikke vil uddybe, hvilke bandefolk der er tale om.

Anmeldelsen i forbindelse med sagen modtog kort efter midnat. Her lød det, at der var blevet skudt ud for adressen Tomsgårdsvej 83.

Endnu er ingen anholdt i forbindelse med skyderiet. Men vidner har set to personer flygte fra stedet. De stak af i retning mod Frederiksborgvej og Tuborgvej - den ene til fods og den anden på cykel.

Politiet har på gerningsstedet fundet et afskudt projektil, men derudover er der ikke oplysninger om spor i sagen.

- Han har formentlig siddet i en bil, som han var på vej ud, af, da der er blevet skudt. Bilen er indbragt til tekniske undersøgelser, fortæller Svarrer.

Han fortæller, at offerets tilstand nu er stabil efter, at han var i kritisk tilstand, da han af en ambulance blev indbragt til hospitalet.

Det er den 32. skudepisode siden, konflikten brød ud for nogle måneder siden.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen