Skud mod bil på villavej

Politiet efterlyser vidner, der har set noget usædvanligt i området

Politiet samlet på villavejen i Hvidovre. (Video: Mathias Øgendal)

Politiet har lørdag eftermiddag afspærret Langåvej i Hvidovre, efter der er blevet skudt mod en parkeret bil å villavejen. Det oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi Thomas Mejborn til Ekstra Bladet.

- Nogen har fundet en parkeret bil med et skudhul i forruden. Umiddelbart er der os bekendt ingen, der er blevet ramt, lyder det fra vagtchefen.

Politiet er talstærkt til stede, efter ukendte gerningsmænd har skudt mod en bil. Foto: Mathias Øgendahl
Politiet er talstærkt til stede, efter ukendte gerningsmænd har skudt mod en bil. Foto: Mathias Øgendahl
 

Vidner har forklaret, at de har hørt nogle brag, som kunne være skud ,omkring klokken 12 - fyrre minutter før politiet blev tilkaldt til stedet. Nu afsøges området med politihunde.

- V leder efter andre ting, der kan relatere sig til skud mod en bil, så derfor har vi hunde til at søge af. Det er helt standard.

Har du set eller hørt noget?
Bilen vil nu blive taget med til yderligere undersøgelser.

Politiet hører gerne fra folk, der har hørt eller set noget mistænkeligt i området i tidsrummet fra klokken 12 til 12:42. Personer der har lusket rundt, hurtigtkørende biler eller lignende. Har du oplysninger, kan du ringe til politiet på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere