Skud mod tilholdssted: Politi overvejer at afspærre rockerborg

Der kan være sammenhæng mellem skud i Måløv og Haslev sent mandag aften og natten til tirsdag

Sydsjællands Politi var til stede ved rockerklubben i Haslev (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Men ni skud klokken 22.20 penetrerede en opgangsdør i en ganske almindelig boligblok i Måløv mandag aften, så skete der et par timer senere et tilsvarende attentat mod faciliteterne i rockergruppen Gremiums tilholdssted i Haslev.

Det står nu klart, efter at kriminalteknikere fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har arbejdet på gerningsstedet i mange timer.

Det er i en opgangsdør til denne etageejendom i Måløv, at der sent i aftes blev affyret ni skud. (Googlemaps) 112 - 2. feb. 2016 - kl. 06:15 Drama i aftes: Ni skud mod dør i etageejendom

Men selv om også Vestegnens Politi, der efterforsker sagen i Måløv, vurderer, at der kan være tale om, at de ni skud deroppe blev afgivet for at advare en beboer på stedet, og at gerningsmanden kan have relationer til bandemiljøet, så afviser politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands Politi umiddelbart, at der er en sammenhæng.

- Man bør lade være med at spekulere på noget på nuværende tidspunkt. Politiet er altid opmærksomt på, hvad der er af hændelser andre steder, og vi er også altid i dialog med de øvrige politikredse. Men det vigtige lige nu er at gennemgå det materiale, vi har, siger Kim Kliver til Ekstra Bladet.

Nogle skud har også ramt muren. (Foto: Kenneth Meyer)
Nogle skud har også ramt muren. (Foto: Kenneth Meyer)

Efterforskningen i Haslev har blandt andet vist, at skuddene er afgivet 'på et tidspunkt i nat', som Kim Kliver udtrykker det. Og politiet har både afhørt personer i og omkring miljøet hos Gremium, der er prøvechapter i Danmark for den tyske rockerklub af samme navn, ligesom man også har været i dialog med flere vidner.

- Det er med til at skabe det fornødne overblik, siger Kim Kliver.

112 - 2. feb. 2016 - kl. 10:54 Skud affyret mod rocker-klubhus

Hunde søger efter spor
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet ud på eftermiddagen stadig arbejder på adressen i Haslev. Der er også betjente med hunde, der afsøger området.

Politiet havde ved middagstid endnu ikke fjernet alle kugler fra vejen foran ejendommen. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet havde ved middagstid endnu ikke fjernet alle kugler fra vejen foran ejendommen. (Foto: Kenneth Meyer)

De tekniske undersøgelser omkring gerningsstedet i Haslev fortsætter også nogen tid endnu.

Måske spærres rockerborg
Da der for en måneds tid siden var ballade mellem to grupper af bandekriminelle i Næstved, valgte Sydsjællands Politi med rockerloven i hånden at afspærre begge boliger i en periode. Det betød, at folk, der nærmede sig boligerne, risikerede at blive anholdt.

Kim Kliver og Sydsjællands Politi har endnu ikke besluttet, om man vil gå lige så drastisk til værks i Haslev mod Gremium. Hvis man gør det, så vil det i givet fald være hensynet til lokalbefolkningen og for at beskytte bandemedlemmerne selv, at man afspærrer boligen.

Politiet brugte det karakteristiske rød/hvid-stribede minestrimmel til at afspærre foran rockerborgen, men overvejer nu en mere permanent afspærring. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet brugte det karakteristiske rød/hvid-stribede minestrimmel til at afspærre foran rockerborgen, men overvejer nu en mere permanent afspærring. (Foto: Kenneth Meyer)

- Vi vurderer hver eneste gang situationen, og hvordan vi skal håndtere det. Vi har endnu ikke truffet beslutning om, hvordan vi gør her. Jeg tror ikke, at vi behøver at spekulere i hvilke muligheder, vi har. Det er folk i miljøet allerede udmærket godt klar over. Og vi benytter det, som vi finder nødvendigt i den givne situation, erklærer Kim Kliver.

Kriminaltekniske betjente undersøgte tirsdag formiddag hullerne i døren fra de projektiler, som gik gennem vindue og karm. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 2. feb. 2016 - kl. 11:11 Beboer efter mand skød vildt mod opgang: Jeg var hunderæd

Det er et år siden, at Gremium flyttede ind i Haslev og markerede åbningen af det nye rockerchapter med en stor indflytningsfest.

Gremium har holdt til i Haslev i et års tid. (Foto: Kenneth Meyer)
Gremium har holdt til i Haslev i et års tid. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere