Skuddrama i Norge: Én død - betjent såret

En patrulje kom i ildkamp med en person nord for Oslo. gerningsmanden er dræbt og en betjent er såret

En betjent blev ramt af skud, da politiet i Stange cirka 50 kilometer nord fra Oslo kom i ildkamp med en civilist. Under ildkampen blev gerningsmanden skudt og dræbt.

- Baggrunden for situationen ved vi ikke endnu, siger efterforskningsleder Kjartan Waage til VG,

Politiet fik meldingen om skudepisoden klokken 13.48 lørdag eftermiddag og kort efter kom der ambulancer til stedet.

- I forbindelse med en udrykning til Godtlandsveien i Ottestad i Stange kommune blev en patrulje fra politiet beskudt af en person på stedet. Politiet var på stedet, da der var kommet oplysninger om, at en beruset person befandt sig der, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ganske stille
VG har talt med et vidne, der var på stedet kort efter, at der var blevet skudt.

- Der stod en bevæbnet politimand uden for blokken. Ambulancen stod fortsat på stedet og indsatslederen var der også. Det var ganske stille. Det har tydeligvis foregået indendørs, for der var ikke nogle afspærringer udenfor, siger Henrik Fauskrud.