Skudoffers tilstand er kritisk

Politi lukker i om efterforskning af skuddrama i Nordvest-kvarteret i København

(Optagelser: Kenneth Meyer)

Klokken 05.30 oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Torben Madsen, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

------

Skyderier i kvarteret omkring Hejrevej i Nordvest-kvarteret i København har netop nu udløst en større politi-udrykning. En person er ramt af skud.

- Vi modtog alarmopkald om skyderier klokken 19.38, siger Carsten Reenberg, vagtchef i Københavns Politi.

Politiet forklarer i en opdateret pressemeddelelse, at skudsofrets tilstand er kritisk, og at episoden har udløst en bred efterforskning 'med hensyn til motiv'.

Politiets teknikere arbejder på højtryk efter skyderiet på Hejrevej i København. Foto: Kenneth Meyer
Politiets teknikere arbejder på højtryk efter skyderiet på Hejrevej i København. Foto: Kenneth Meyer
 

Carsten Reenberg har endnu 'ingen forlydender' om, nøjagtig hvor der er affyret skud og hvor mange personer, der er involveret i skyderierne.

- Jeg kan ikke give flere oplysninger nu af hensyn til efterforskningen, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at politiet har spærret Hejrevej af, og indtil videre bliver uvedkommende fodgængere og trafik ledt i en anden retning.

Politiet har indtil videre afspærret Hejrevej, så efterforskerne kan arbejde uforstyrret af fodgængere og gennemgående trafik. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har indtil videre afspærret Hejrevej, så efterforskerne kan arbejde uforstyrret af fodgængere og gennemgående trafik. Foto: Kenneth Meyer

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere