Skulle passe på asfaltarbejdere: Blev selv dræbt af tog

54-årig ansat hos Lokaltog A/S dræbt på stedet for øjnene af flere vidner

Se video fra stedet her (Video: Local Eyes)

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En 54-årig mand blev blev dræbt på stedet, da han skulle sørge for en gruppe asfaltsarbejderes sikkerhed under et arbejde ved en jernbaneoverskæring i Nyrup på Vestsjælland.

Se mere video på localeyes.dk

Han blev mandag morgen ramt af et tog for øjnene af de arbejdere, han forsøgte at passe på, og en stribe andre vidner.

- Det var en sikringsmand, der skal sørge for, at der ikke sker ulykker, når der arbejdes på banen. En, der holder øje med og har styr på at rømme banen, når der kommer tog, så ingen kommer galt af sted.

Se også: Arbejdsulykke: Mand dræbt af tog

Mens asfaltarbejderne var blevet tilkaldt fra et eksternt firma, arbejdede nu afdøde og lokomotivføreren i toget begge for Lokaltog A/S.

- De arbejder i samme selskab, men med forskellige opgaver, og det er under alle omstændigheder meget tragisk - især for de pårørende til den afdøde, siger Anders Mikkelsen.

Lokomotivføreren er i lighed med asfaltarbejderne blevet tilbudt krisehjælp.

- Der er blevet taget hånd om de ansatte, siger vagtchefen, som ikke i skrivende stund kan give et svar på, præcis hvad udløste ulykken.

Den undersøges nu nærmere af havarikommissionen.

Udover gruppen af asfaltarbejdere og lokomotivføreren, overværede en række bilister ved jernbaneoverskæringen ulykken, fortæller vagtchefen

Ulykken skete klokken 08.07, og togselskabet indstillede driften på lokalbanen mellem Tølløse og Stenlille, som blev erstattet af togbusser. stedet indsat togbusser.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.