Skydegal politimand anklaget for mord

Den 33-årige Michael Slager risikerer minimum 30 års fængsel, efter en jury har anklaget ham for mordet på Walter Scott i april måned

Her ses optagelsen af episoden, hvor Michael Slager skyder Walter Scott. (AP)

Da den 50-årige, sorte og ubevæbnede mand Walter Scott mistede livet den syvende april i år, var der ingen tvivl om daværende politimand Michael Slagers indblanding i sagen. En forbipasserende filmede nemlig Slager affyre otte skud mod den flygtende Scott, hvorefter Scott falder livløs til jorden. Nu er en stor-jury så blevet enige om at anklage Michael Slager for mord. Det skriver Washington Post.

Hændelsen skete, efter Slager havde stoppet Scott for at køre bil med et defekt bremselys.

Stor-juryens anklage af Slager blev offentliggjort mandag, men datoen for retssagens start er endnu ikke fastsat.

Se også: Omstridt eks-vagtmand slipper nådigt fra skudepisode i USA

Selv om South Carolinas retssystem rent faktisk har dødsstraf, mener anklager Scarlett A. Wilson ikke, at det vil være muligt at straffe Slager med den.

- Ud fra de fakta, vi kender indtil videre, tyder det ikke på, at South Carolinas bestemmelser for dødsstraf vil træde i kraft, fordi der ikke er nogle 'lovmæssigt skærpende omstændigheder' i dette tilfælde, sagde hun i april.

Se også: Protester mod politivold spreder sig i USA

'Lovmæssigt skærpende omstændigheder' gælder i South Carolinas retssystem i tilfælde, hvor mord-offeret eksempelvis er et barn eller en politimand, men altså ikke den anden vej.

Mordet på Walter Scott er blot et i en voksende række af tilfælde, hvor politimænd har dræbt - ofte sorte - civile i USA. I alt er knap 400 civile blevet skudt af amerikansk politi i år.

1 af 3 Michael Slager efter sigtelsen for mordet på Walter Scott. (Foto: AP)
2 af 3 Walter Scotts to brødre Rodney (tv) og Anthony. (Foto: AP)
3 af 3 Michael Slagers officielle foto fra North Charlestons politi. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere