Skyderi i Aarhus: 22-årig mand ramt i benet

En 22-årig mand er søndag eftermiddag blevet ramt af to skud i benet i Aarhus. Ved samme lejlighed er den 22-årige mand også blevet tildelt et endnu ukendt antal knivstik i højre arm og skulder

En 22-årig mand er søndag eftermiddag klokken 14.37 blevet ramt af to skud i det ene ben ligesom han også er blevet tildelt et endnu ukendt antal knivstik i højre arm og skulder.

Det oplyser Østjyllands hertil aften i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser at manden er udenfor livsfare. Der er endnu ingen anholdte i sagen, men Østjyllands Politi efterforsker sagen.

Episoden skete i Tilst nær Aarhus, hvor et slagsmål udviklede sig voldsomt, men præcist hvad der ligger bag, ved politiet ikke:

- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket i forbindelse med slagsmål. I de kredse vi har med at gøre her, skal vi selv efterforske os frem til alle oplysninger. Der er ingen, der fortæller os noget, siger vagtchefen for Østjyllands Politi Peter Hunniche til Ekstra Bladet.

- Hvad er det præcis for nogle kredse, du snakker om her?

- Vi er i fuld gang med efterforskningen og oplyser ikke yderligere før mandag, fastslår Peter Hunniche.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere