Skyderi i danse-studie: To dræbt - adskillige såret

Politiet bekræfter, at adskillige er blevet ramt af skud i et danse-studie i Fort Worth, Texas

To er dræbt og adskillige er sårede efter, at der har været et skyderi i et danse-studio i Fort Worth i Texas, USA.

Det bekræfter politiet ifølge det internationale nyhedsbureau AP.

Talsmand ved politiet i Forth Worth, Daniel Segura, siger i en udtalelse, at skyderiet skete ved dansestudiet Studio 74. Da politiet ankom til stedet fandt de en person dræbt af skud og flere sårede. Efterfølgende har yderlige en person mistet livet på hospitalet.

Den lokale tv-station WFAA-TV skriver på Twitter, at i alt seks personer er blevet ramt under skyderiet. Indtil videre vides det ikke, om der er blevet pågrebet nogen gerningsmand.

Ifølge flere lokale medier skulle skyderiet have fundet sted mellem midnat og klokken et natten til lørdag lokal tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere