Skyderi i gadekryds

Politiet undersøger både skyderi og muligt skyderi i København og på Vestegnen

Der blev skudt i krydset mellem Roholmsvej og Djursvang i Albertslund i nat. (Foto: Kenneth Meyer)
Der blev skudt i krydset mellem Roholmsvej og Djursvang i Albertslund i nat. (Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Mens Vestegnens Politi efterforsker skyderi, så undersøger Københavns Politi, om der var skyderi i deres kreds.

Begge sager er fra i nat.

- Det skete i krydset mellem Roholmsvej og Djursvang i Albertslund, fortæller Hans Tonnesen, efterforskningsleder, Vestegnens Politi.

Ingen blev ramt, men skuddene blev affyret fra en grå opel Astra, og de var rettet mod et par personer, der var gående til fods.

- Vi har ikke anholdt nogen i sagen, og vi ved heller ikke, hvem det var, der blev skudt efter, fortæller Tonnesen.

Det var vidner, der hørte skuddene, der tilkaldte politiet. Og da betjente nåede frem, var der ingen direkte spor efter gerningsmændene.

Se også: Flere skud affyret mod personer

Også dem, der blev skudt efter, var pist væk. Kun et par afskudte patronhylstre lå tilbage:

- Vi hører gerne fra folk, det måttet have noget eller set noget, siger Tonnesen.

På det seneste har der været røre i bandemiljøet, hvor forskellige grupperinger og personer har forskellige konflikter kørende.

- Det er for tidligt at sige, om det kan have noget med det at gøre, siger Tonnesen.

Kort før midnat var det Københavns Politi, der rykkede ud til anmeldelse om skyderi i området ved Lundtoftegade.

- Det var nogle beboere i området, der anmelde, at de havde hørt skud, men da vi kom derud, var der ingen spor efter noget i den retning, siger Henrik Vedel, central efterforskningsleder, Københavns Politi.

- Det er endnu uklart, om der har været noget eller ej. Vi undersøger sagen, siger han.

Se også: Anmeldelse om skud i København

Sent om aftenen i forgårs blev der i nærheden affyret skud ved en kiosk i nabolaget:

- Den episode har vi selvfølgelig også i tankerne. Men som sagt, så undersøger vi sagen, siger Henrik Vedel.

Se også: To skud affyret i København

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere