Skyderi i Georgia: Seks familiemedlemmer døde

Fem mennesker er skudt og dræbt i den sydøstlige stat Georgia i USA. Den formodede gerningsmand er ligeledes fundet død

Det er denne mand, Wayne Anthony Hawes, som blev fundet død i sin bolig efter skyderierne. Man formoder, at han står bag (Foto: AP)
Det er denne mand, Wayne Anthony Hawes, som blev fundet død i sin bolig efter skyderierne. Man formoder, at han står bag (Foto: AP)

Fem mennesker er dræbt af skud i byen Appling i staten Georgia i det sydøstlige USA fredag aften lokal tid, skriver The New York Times.

Der er tale om to forskellige skudepisoder, men politiet formoder, at det er den samme gerningsmand, der står bag. Han blev senere fundet død i sit hjem.

Alle dræbte er i familie med hinanden, selv om de ikke boede sammen. Det siger en kvinde ved navn Tonya Dent til det amerikanske medie. Hun forlod et af husene, lige inden gerningsmanden kom og skød.

Familiefejde
Der var 35 minutter mellem de to skudepisoder, som fandt sted i to forskellige hjem i delstaten Georgia. Politiet mener, at der må ligge en familiefejde af en art til grund for den tragiske handling.

Det første sted fandt man en mand og en kvinde dræbt. En tredje kvinde blev kørt til hospitalet, men hun døde senere af sine kvæstelser. Manden i det hus havde desuden fået skåret sin hals over.

I det andet hjem fandt man et ægtepar skuddræbt.

Alle fem ofre var mellem 31 og 87 år.

Andre henrettelser samme dag
Skyderiet i Georgia skete samme dag, som otte personer blev fundet henrettet ved skud i hovedet i delstaten Ohio. Her var der også tale om otte familiemedlemmer, som boede fire forskellige steder.

Politiet ved endnu ikke, hvem der står bag det blodbadet, men de efterforsker sagen intenst, skriver ABC News.  Det er intet, der tyder på, at det skulle være en af de otte dræbte, som er gerningsmanden.

Ind til videre er 30 personer afhørt i sagen, men ingen er endnu under mistanke.

Det var her, otte familiemedlemmer blev hentrettet. (Video: Ritzau)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere