Skyderi i mindre by: Nu er der nyt

Politiet melder ud om skudepisode på Sydøstsjælland

Politiet har afspærret et område på Bygaden i Kalvehave efter en skudepisode. Video: Per Rasmussen

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik i dag klokken 13.07 en anmeldelse om et skyderi på Bygaden i Kalvehave. Sådan skriver politiet i en pressemeddelelse.

Der er ud fra de foreløbige oplysninger to køretøjer involveret.

Politiet er massivt til stede i området. Har man set noget mistænkeligt, skal man kontakte politiet på 114

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad der ligger bag.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har pt. ikke yderligere oplysninger. Vi melder ud, når der er nyt, slutter pressemeddelelsen.

Et vidne, der befandt sig tæt på gerningsstedet, fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke direkte så episoden:

- Men jeg jeg hørte tre skud. Så kiggede jeg ud og så en rød bil forsvinde i høj fart, fortæller vidnet til Ekstra Bladet.

Efter skyderiet iværksatte politiet en eftersøgning, og kort efter blev flere personer anholdt ikke langt fra gerningsstedet.

'Vi forventer, at efterforskningen vil strække sig over de kommende timer. Herudover er vi samtidig i gang med ransagninger og tekniske undersøgelser, skriver politiet i en ny pressemeddelelse.

Fem personer er anholdt, oplyser politiet til TV Øst.

Ekstra Bladet følger sagen....

Skærm

Hent flere
Hent flere