Skyderi i tysk by: Meldinger om flere dræbte

Flere personer skal have mistet livet i forbindelse med skyderi i den tyske by Kesselstadt

Flere personer meldes dræbt i forbindelse med et skyderi i bydelen Kesselstadt ved Hanau nær Frankfurt i Tyskland.

Det skriver flere medier, heriblandt op-online.de.

Billeder på sociale medier viser et voldsomt fremmøde af udrykningskøretøjer på stedet.

Ifølge Bild har en person skudt ud af en bil mod forbipasserende. Mediet rapporterer om mindst fire døde som følge af skyderiet.

Det tyske medie Hessenschau skriver, at der først blev skudt i Hanau, hvorefter gerningsmændene fortsatte skyderiet i Kesselstadt.

Der skulle ifølge mediet være skudt mod to vandpibe-caféer.

LIVE