Skyderi på universitet i USA: En person død

Gerningsmanden jages efter skyderi på amerikansk universitet

En person er dræbt i forbindelse med et skyderi på et universitet i den amerikanske delstat North Carolina, oplyser Associated Press.

Gerningsmanden efterlyses netop nu af politiet, der har slået jernring omkring Wayne Community College i Goldsboro, der ligger 75 kilometer sydøst for Raleigh.

- Der er blevet affyret skud. En person er død, og der er en gerningsmand, siger Kim Best, der er talsmand for de lokale myndigheder.

Skyderiet fandt sted tidligt mandag morgen lokal tid på universitetets bibliotek.

'Dette er ikke en øvelse. Hele universitetet er lukket ned', hedder det i en meddelelse på universitetets hjemmeside.

Politiet leder efter en hvid, skaldet mand på omkring 180 centimeter med overskæg og en tatovering over øjnene.

Ifølge lokale medier er omkring 150 politifolk sat ind i jagten på gerningsmanden, der anses for bevæbnet og farlig.

- Jeg så 10 eller 11 politibiler køre forbi. Så vidste vi, at der var noget galt, siger øjenvidnet Melissa Watkins ifølge Associated Press.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere