Skyldig i drab på gravid kvinde

Ambulancefolk måtte foretage kejsersnit på den døende kvinde i forsøget på at redde ufødt spædbarn

- Jeg følte mig uønsket, lød det fra Aaron McKenzie om drabet på hans gravide ekskæreste. Tilståelsen trak han senere tilbage. Politifoto
- Jeg følte mig uønsket, lød det fra Aaron McKenzie om drabet på hans gravide ekskæreste. Tilståelsen trak han senere tilbage. Politifoto

Da gerningsmanden stak 26-årige Kelly Mary Fauvrelle 21 gange, endte han samtidig også livet for kvindes ufødte spædbarn.

Ambulancefolk havde ellers forgæves forsøgt at redde barnet ved at foretage et akut kejsersnit på den døende kvinde, som blev fundet knivdræbt i sin families hjem i juni sidste år.

Nu er den 26-årige Aaron McKenzie ifølge Metropolitan Police i London kendt skyldig i drabet på Kelly Fauvrelle. De to havde kort før drabet endt deres tumultprægede forhold, og kvinden var derfor flyttet hjem til sin familie i london-forstaden Thornton Heath.

Kelly Mary Fauvrelle var otte måneder henne og indledningsvist lykkedes det lægerne at redde det ufødte barn, der først døde få dage senere. Politifoto
Kelly Mary Fauvrelle var otte måneder henne og indledningsvist lykkedes det lægerne at redde det ufødte barn, der først døde få dage senere. Politifoto

Her blev hun overrasket af sin voldsmand, da hun om aftenen befandt sig i familiehusets stueetage. Både hendes mor, to brødre, hendes søster og søsterens barn befandt sig i huset, da gerningsmanden trængte ind.

Fra husets overetage kunne de høre Kelly Fauvrelle råbe om hjælp, men selv om familien ilede til hendes undsætning, nåede de ikke at se gerningsmanden eller stoppe den grufulde handling.

Ifølge BBC spillede den nu drabsdømte Aaron Mckenzie indledningsvist selv offer i sagen. Over for efterforskere begræd han således ekskæresten og sit ufødte barns brutale død. Men allerede efter få uger kunne politiet anholde manden, der erkendte sin indblanding med det samme.

- Jeg følte mig uønsket, lød forklaringen blandt andet fra manden ifølge BBC.

Tilståelsen trak han tilbage, da sagen i år startede i retten, men fredag valgte en dommer alligevel at kende den 26-årige mand skyldig i drab på Kelly Fauvrelle og uagtsomt manddrab på deres ufødte søn.

Den brutale drabssag har efterladt et stærk indtryk hos efterforskerne, fortæller efterforskningsleder Mick Norman i politiets pressemeddelelse.

- Den her sag har været intet mindre end hjerteskærende for Kellys familie og for de betjente, som har arbejdet på sagen. Tabet af så ung en kvinde og hendes barn, på et tidspunkt hvor de med spænding afventede barnets fødsel, er uforståeligt, lød det i pressemeddelelsen.

1 af 2 Kelly Mary Fauvrelle var otte måneder henne og indledningsvist lykkedes det lægerne at redde det ufødte barn, der først døde få dage senere. Politifoto
2 af 2 - Jeg følte mig uønsket, lød det fra Aaron McKenzie om drabet på hans gravide ekskæreste. Tilståelsen trak han senere tilbage. Politifoto