Slæbt under toget: 'Hun er selv medskyldig'

Trafikstyrelsen frifinder sig selv efter opsigtsvækkende rapport om togulykker. De mener, at en kvinde, der blev slæbt under toget i sin pels og var tæt på at dø, selv er medskyldig

Her bliver kvinden slæbt langs med perronen, fordi hendes pels sidder fast i togets dør. Kort efter ender hun nede på sporet. (Overvågning fra Nørreport)
Her bliver kvinden slæbt langs med perronen, fordi hendes pels sidder fast i togets dør. Kort efter ender hun nede på sporet. (Overvågning fra Nørreport)

Har din sikkerhed været i fare på Kystbanen eller du kvinden? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224

En kvinde fra Rungsted var i februar sidste år tæt på at miste livet, da hun skulle med toget. fra Nørreport.

Ifølge en rapport fra Havarikommissionen for Jernbane forsøgte den travle kvinde at hoppe på toget 18.februar sidste år, men her gik det helt galt.

Hun var iført en lang pelsfrakke, og togets døre var ved at lukke, da hun trådte op på fodtrinet. Det betød, at frakken satte sig fast i døren, og toget begyndte at køre.

Kvinden blev trukket med af toget, faldt på perronen og blev slæbt med langs perronen, før hun efter fire-fem meter blev trukket ned i mellemrummet mellem toget og perronen og ind under toget.

- Jeg ville jo med det tog, har kvinden selv forklaret om ulykken.

Se også: Sådan undgik tog-offer døden

Selv medskyldig
I Havarikommissionens rapport konkluderer de, at passagerernes sikkerhed gennem fem år blev sat på spil i forsøget på at få Øresundstogene til at overholde køreplanen.

Togpersonalets visuelle efterkontrol af dørene inden afgang blev afskaffet med Trafikstyrelsens accept, så Kystbane-togenene kunne komme hurtigere fra perronerne.

Men Havarikommissionens konklusion køber vicedirektør i Trafik- og Byggestyrelsen Jesper Rasmussen ikke. Langt fra.

- Det er meget farligt og ofte forbudt at hoppe på et tog, der er ved at afgå fra perronen. Det skal man lade være med, ligesom det også er farligt at gå over for rødt. Der er nogle, der gør det alligevel. Det er farligt, og så kan man rejse det generelle spørgsmål om, hvornår man skal gøre det personlige ansvar gældende. Det mener vi i høj grad, at man skal gøre i denne sag.

Mener du, at hun er skyldig?

- Ja, hun er da en stor del af det. Du skal ikke springe på et tog, hvor dørene er ved at lukke, så hun har selv et medansvar. Det mener jeg bestemt, siger Jesper Rasmussen.

Er hun direkte skyld i det?

- Nu er jeg jo ikke dommer, men du har selv medansvar. Det er utrolig farligt, det er dumt og du skal lade være. Det er i høj grad dit eget ansvar, når du begynder at hoppe på et tog, der er på vej væk fra perronen. Det er jo også farligt at løbe rundt ude på skinnerne, men derfor har vi ikke sat hegn op over det hele, siger Jesper Rasmussen.

Hvad mener du om rapporten?

- Generelt har DSB har et medansvar for at informere om, at det er farligt og ulovligt. Vi er jo bekymrede om sikkerheden som sådan, og her er vi ikke sikre på at efterkontrol er det rette redskab. Når vi kigger på tallene i de fem år, hvor man havde efterkontrol fra 2005 til 2010 var der 35 hændelser.

- Da man så afskaffede efterkontrollen, så var der stort set det samme antal i de næste 5 år, nemlig 38 hændelser. Vi synes ikke, at det er en særlig god rapport, som Havarikomissionen har lavet. Den forholder sig ikke til, at der var lige så mange hændelser som før. Derfor kan vi ikke se, at efterkontrol rent faktisk virker, siger Jesper Rasmussen.

Havarikommissionen oplyser, at ud af de 38 hændelser var der 13 tilfælde, hvor en passager fik en kropsdel som en arm, hånd eller fod i klemme i dørene på Kystbanen.

Den 25. juni 2010 tillod Trafikstyrelsen i en afgørelse, at efterkontrollen af dørene blev afskaffet, selvom det ville øge risikoen for passagerne. Allerede dengang lagde Trafikstyrelsen ansvaret over på passagerne selv og skrev i afgørelsen:

- Det er endvidere taget med i betragtning, at den hidtidige procedure har været tænkt som en barriere for at forhindre en i forvejen ikke-tilladt passageradfærd (påstigning og afstigning af tog efter signalgivning).

Mens den danske Trafikstyrelse altså tillod en højere risiko for passagererne, skete det ikke på den svenske side af Øresund, hvor de samme DSB-tog kører. Sikkerhedschefen for DSB First opgav på forhånd at ansøge den svenske Transportstyrelse om lov til at afskaffe efterkontrollen af dørene. DSB-chefen anså det nemlig for udelukket, at Transportstyrelsen ville gå med til det.

Skulle hente sit barn
Da kvinden skulle hjem til Rungsted, var hun sent på den. Hun skulle hente sit barn, der skulle køres til fritidsinteresse. Det var 'en kamp mod uret', forklarede hun efter ulykken.

Hun skyndte sig ned ad trapperne, og så toget holde ved perronen. Dørene var åbne. Hun så på skiltet, at toget standsede ved Rungsted, hvor hun skulle af, og hun ledte efter klippeautomaten på perronen. Da hun havde klippet, vendte hun sig mod toget, hvor dørene var begyndt at lukke.

Hun trykkede febrilsk på den udvendige trykknap, for 'hun ville jo med det tog'. Men toget begyndte at køre, og hun forsøgte at træde tilbage fra fodtrinet til perronen, men opdagede, at hendes pelsfrakke sad fast mellem dørene.

Hun forsøgte at hive pelsfrakken fri af dørene, og en ung mand kom til for at hjælpe hende, men det lykkedes ikke.

- Skulle jeg rulle mod højre eller venstre
Toget satte i gang og accelererede. Folk omkring hende begyndte at skrige, og pludseligt mærkede hun et voldsomt ryk, og kort efter befandt hun sig nede på sporet.

Se også: Satte passagernes sikkerhed på spil for at holde køreplanen

- Under toget prøvede jeg at orientere mig i mørket, om jeg skulle rulle mod højre eller venstre side i forhold til det sidste hjul. Der var en voldsom kraft og støj, forklarede hun under interviewet med Havarikommissionen.

artiklen fortsætter under billedet

Kvindens pelsfrakke gik op i syningerne, så hun slap fri af toget efter cirka 12 meter. (Foto: Havarikommissionen)
Kvindens pelsfrakke gik op i syningerne, så hun slap fri af toget efter cirka 12 meter. (Foto: Havarikommissionen)
 

Heldigvis gik hendes pelsfrakke i stykker i syningerne og det reddede givetvis hendes liv. Hun slap fri af toget, hvor bagenden passerede hen over hende. Hun rejste sig fra sporet og blev hjulpet op af andre passagerer på Nørreport.

Den kvindelige trainmanager (det hed tidligere togfører) på Kystbanetoget har forklaret, at hun kikkede frem og tilbage langs toget, fløjtede i sin signalfløjte og så frem og tilbage langs toget igen.

Hun trykkede på kontakten til lokomotivføreren med signal om, at alle dørene på toget skulle lukkes. På vej ind i toget holdt hun fast i dørstolpen og så efter, om nogen passagerer var på vej ind eller ud af toget.

Mens dørene var ved at lukke ænsede hun, at en passager med en lang frakke nede fra togets bagende løb frem til klippeautomaten, og ud af øjenkrogen så hun passageren på vej mod togets bageste dør.

Trainmanageren tænkte, at passageren var kommet for sent, dørene var i gang med at lukke og hun afventede, at den grønne meldelampe slukkede, som betød at alle døre var lukkede, og fodtrinene var kommet på plads. Derefter gav hun besked til lokoføreren med to 'brum' for afgang, klar til kørsel.

Sådan satte pelsen sig fast i døren. Klemsikringen kunne ikke detektere pelsen, der kun var en lille centimeter tyk. (Foto: Havarikommissionen)
Sådan satte pelsen sig fast i døren. Klemsikringen kunne ikke detektere pelsen, der kun var en lille centimeter tyk. (Foto: Havarikommissionen)
 

Samtidigt var der en person på perronen, som bankede udvendigt på toget, men det havde trainmanageren oplevet så ofte, når passagerer ikke nåede deres tog, så det tillagde hun ingen betydning.

Først da toget ankom til Østerport blev trainmanageren kontaktet af en kvindelig passager på toget, der fortalte om ulykken. Imens havde lokoføreren haft kontakt med fjernstyringscentralen, der oplyste, at en person var påkørt af toget.

Dørenes automatiske klemsikring kan ikke registrere 'genstande', der er mindre end 35 mm.

Derfor forhindrede klemsikringen ikke døren i at lukke, da kvindens kun en centimeter tykke pels kom i klemme, så hun blev slæbt med.

Efter ulykken på Nørreport genindførte DSB Øresund den visuelle kontrol af tog-dørene inden afgang.

Kvinden har forklaret Havarikommissionen, at hun plejer at køre i bil, fordi hun synes, det er besværligt at køre med Kystbanen.

Men hun havde et vigtigt ærinde omkring Krystalgade den 18. februar og på grund af terror-angrebene i København fire dage tidligere, der ramte Krudttønden på Østerbro og Synagogen i Krystalgade, var der restriktioner for biltrafikken, så hun valgte at tage toget.

1 af 2 Sådan satte pelsen sig fast i døren. Klemsikringen kunne ikke detektere pelsen, der kun var en lille centimeter tyk. (Foto: Havarikommissionen)
2 af 2 Her bliver kvinden slæbt langs med perronen, fordi hendes pels sidder fast i togets dør. Kort efter ender hun nede på sporet. (Overvågning fra Nørreport)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere