Slamsuger væltet på motorvejen

Ulykke ved Holbæk-motorvejen

Se video fra ulykkesstedet. (Foto: Kenneth Meyer)

En slamsuger er tirsdag eftermiddag væltet på tilkørslen til Holbæk-motorvejen mellem Roskilde og Hedehusene. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Den er væltet ude i rabatten og har derfor ikke skabt større trafikale problemer, siger vagtchef Jeff Nielsen til Ekstra Bladet.

Førerhuset på det tunge køretøj blev slået skævt under ulykken, og chaufføren blev kørt med ambulance til hospitalet, hvor han skal til undersøgelse.

- Han var lidt fortumlet, men er ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Jeff Nielsen og tilføjer.

- Det er selvfølgelig uheldigt, at der nu ligger et sådan stort køretøj derude, men vi har Falck på sagen, og de er i gang med at fjerne den.

Ulykken skete ved tilkørsel 7b med retning mod Roskilde. Det er endnu uklart, hvad der fik den store slamsuger til at vælte.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere