Slikbaron får fem års fængsel for svindel

Retten i Næstved har fundet slikgrossisten Mouhamed Aboutaka skyldig i afgiftssvindel for cirka 37 millioner.

Foto: Politiet
Foto: Politiet

En sjællandsk slikbaron er ved Retten i Næstved idømt fem års fængsel og en bøde på 25 millioner kroner for svindel med moms og slikafgift i millionklassen, skriver TV Øst.

Slikimportøren Mouhamed Aboutaka, der også står bag slikbutikker flere steder i landet, er blevet fundet skyldig i samtlige anklagepunkter mod ham. Det betyder, at han er fundet skyldig i svindel for cirka 37 millioner kroner.

Aboutaka, der også er kendt under kælenavnet 'Rico', har på stedet anket dommen til Østre Landsret.

 

Foto: Politiet
Foto: Politiet

Se også: Svindeltiltalt slikbaron: Jeg hjalp bare en ven

Svindlen er foregået ved, at Aboutaka gennem fem firmaer har fået leveret slik fra Sverige uden at betale moms og punktafgifter.

Og Retten i Næstved har ikke været tilfreds med de forklaringer, Aboutaka er kommet med omkring sin rolle i de fem firmaer.

Ifølge ham selv var hans rolle ikke eksisterende. Han kendte blot de personer, som drev firmaerne.

Ikke desto mindre har specialanklager Søren Martin Jensen ved dokumentation af flere fakturaer vist, at importeret slik ikke alene endte på adresser, som var tilknyttet Aboutaka, men at oplysninger såsom telefonnumre tilhørende Aboutaka stod på fakturaerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere