'Slikkemanden', der spredte rædsel i en hel by, får sin straf: Her er dommen

'Slikkemanden' skræmte hele København, da han overfaldt kvinder og slikkede dem i ansigtet og på brysterne. Nu har han fået sin dom

KØBENHAVNS BYRET (EKSTRA BLADET:) 4 år og udvist af Danmark for altid.
Det er straffen som den 34-årig makedoner, Besim Ilazi, får for at slikke på tilfældige kvinder og forsøge at voldtage en kvinde i København.

Manden, der i retten var iklædt klipklappere og joggingtøj, tog dommen med ro.

Et enigt nævningeting kendte manden skyldig i samtlige forhold. Dog blev han frikendt for to forhold for forsøg på voldtægt, men dømt for blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang i stedet.

112 - 23. nov. 2016 - kl. 12:35 Nu taler Slikkemandens ofre: Han tog mig hårdt om halsen

Manden skal også betale erstatning til samtlige kvinder på samlet 179.000 kroner.

Besim Ilazi spurgte forsigtigt, med hjælp fra sin tolk, dommeren, om det var meningen, at han selv skulle betale hele erstatningen?

Det meddelte dommeren ham, at det skulle han selv.

Se også: Tiltalt for at slikke og sexkrænke: 'Slikkemanden' overfaldt 22 kvinder

Groft voldtægtsforsøg
Under proceduren argumenterede Senioranklager Sidsel Klixbüll for, at manden skulle straffes med fire års fængsel og udvisning.

- Han skræmte piger på hele Nørrebro og skabte angst i en hel bydel, og det bør straffen afspejle, sagde hun i retten.

Hun lagde også vægt på, at voldtægtsforsøget var særdeles groft, da det var sket i kvindes eget hjem, og manden havde brækket kvindens næse. Hun nåede at flygte fra manden, og søgte hjælp ved en nabo. Se også: Offer for 'slikkemanden': Det var skræmmende

Se også: Offer for 'slikkemanden': Det var skræmmende

Modtog dommen
Mandens forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen, mente kun hans klient skulle straffes med 3 års fængsel.

- Min strafudmåling lå lidt lavt, så dommen er nok ikke helt skævt sat, sagde han efter domsafsigelsen til Ekstra Bladet.

Retten og nævningene fandt dog anklagerens strafpåstand mere passende.

Han modtog dommen og anker derfor ikke til landsretten.

Se også: Tiltalt for slik, grams og voldtægtsforsøg: 'Jeg har kun prøvet at kysse dem'

'Jeg er syg i hovedet'
Mandens overfald fandt sted i den sidste halvdel af 2015. Han 'hærgede' på Nørrebro og Østerbro, og politiet advarede flere gange mod ham.

  Se også: Politi advarer kvinder mod at gå alene: Ti kvinder seksuelt overfaldet

Da Besim Ilazi blev anholdt, blev han anbragt på en psykiatrisk afdeling. Han flygtede fra afdelingen, men havde i retten erkendt sig skyldig i flugten.

Manden påstod frifindelse i alle forhold om blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang og forsøg på voldtægt.

Han forklarede i retten, at han var syg i hovedet, og det var derfor han havde forsøgt at kysse pigerne.

En mentalerklæring har vist, at manden ikke kan betegnes som psykisk syg. Han betegnes som normalt begavet, men i den lave ende.

OVERBLIK:
(Det tager et kort øjeblik for grafikken at loade - hav tålmodighed)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere