Slog advarsels-system fra inden Pink-fly ramte antennemast og styrtede

Cessna-fly med 10 ombord var for lavt nede under indflyvningen til Aarhus Lufthavn

Sådan så det ud, kort efter at flyet landede. Video: Øxenholt Foto

Det Cessna fly, der 5. august kl. 22.36 styrtede ned i Aarhus Lufthavn med syv passagerer og tre besætningsmedlemmer ombord, havde for lav højde under indflyvningen til bane 10R, så det ramte et antenne-system, der er placeret på marken før starten af banen.

Næsehjulet ramte en af antennerne og kollapsede. Flyet 'næselandede' på banen og stoppede cirka 230 meter inde på banen, hvor det brød i brand.

Men alle 10 ombord slap uskadt, da de hurtigt evakuerede flyet via døren til kabinen. Passagererne var crew fra popstjernen Pinks Europa-turné, og de blev fløjet i taxi-flyet fra Oslo til en koncert i Aarhus.

Havarikommissionen har i dag offentliggjort en foreløbig rapport om ulykken, men årsagen til, at flyet var for langt nede, lige før det ramte landingsbanen er endnu ikke afdækket.

Havarikommissionen er fortsat i gang med undersøgelserne, og den endelige rapport kommer først senere.

Flyets næsehjul blev ødelagt ved sammenstødet med en signalmast få øjeblikke før landingen, hvor det straks kollapsede totalt. (Foto: Presse-fotos.dk/Scanpix 2019) 112 - 7. aug. 2019 - kl. 16:25 Pink-fly ramte mast sekunder før landing

Den havarerede Cessna-jet fotograferet kort efter dramaet i Aarhus Lufthavn. Som det ses, er flyets forreste del helt nede på landingsbanen. Noget tyder på, at landingsstellet har været i stykker under landingen. (Foto: Øxenholt Foto/Ritzau Scanpix) 112 - 6. aug. 2019 - kl. 16:33 Sort boks i Pink-fly skal opklare dramatisk landing

- Der var tale om en instrument-landing, hvor man flyver ned til en vis højde, typisk 200 fod, for så at fortsætte landingen visuelt.

- I og med at de rammer antennen før banen, har flyet haft for lav højde, men vi kan endnu ikke konkludere hvorfor det skete, siger havariundersøger Anders Kristensen, Havarikommissionen, til Ekstra Bladet.

Havarikommissionen har konstateret, at da flyet var på kort finale og havde visuel kontakt med landingsbanen, kom flyet under højden for den såkaldte 'glide path', der er et teknisk system, der guider flyet ned mod landingsbanen i den rigtige højde og vinkel.

Samtidigt slog piloterne et sikkerheds-system fra, som netop advarer med lyd, hvis man kommer udenfor 'glide pathen'.

Det er endnu uvist, hvorfor piloterne slog advarsels-systemet fra, men ifølge Anders Kristensen kan dette ikke i sig selv være årsag til ulykken.

- Vi har forskellige teorier, vi arbejder med og indsamler og analyserer stadig data, siger han.

Piloterne var en 53-årig kaptajn og en 36-årig styrmand.

Ved landingen var der en tågebanke cirka på midten af banen.

Havarikommissionens foreløbig rapport baserer sig blandt andet på data fra den 'sorte boks', Flight Data Recorderen.

Her ses det ramte antennesystem, en såkaldt localizer. Foto: Havarikommissionen.
Her ses det ramte antennesystem, en såkaldt localizer. Foto: Havarikommissionen.


En af antennedelene på marken. Foto: Havarikommissionen
En af antennedelene på marken. Foto: Havarikommissionen


Antennesystemet, der blev ramt af flyet, er placeret på marken et stykke før starten af landingsbanen. Foto: Havarikommissionen.
Antennesystemet, der blev ramt af flyet, er placeret på marken et stykke før starten af landingsbanen. Foto: Havarikommissionen.


Cessna 560 XLS flyet blev totalskadet ved ulykken. Foto: Havarikommissionen.
Cessna 560 XLS flyet blev totalskadet ved ulykken. Foto: Havarikommissionen.

Flyet forulykkede 00:38 i nat i forbindelse med landing. Foto: ØXENHOLT FOTO/Ritzau Scanpix 112 - 6. aug. 2019 - kl. 16:35 Brød i brand under landing: Er styrtet ned før

Sådan så flyet ud, da branden var slukket. Foto: Presse-fotos.dk 112 - 6. aug. 2019 - kl. 09:46 Superstjernes folk i dansk flyulykke inden stadionkoncert

112 - 6. aug. 2019 - kl. 06:58 Fly i voldsom ulykke i dansk lufthavn

1 af 2 
2 af 2 Flyet brød i brand, da brændstoffet strømmede ud efter den dramatiske landing. Foto: Havarikommissionen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere