Små piger frøs - stak ild i lade

To piger på 12 antændte i kådhed en brand torsdag aften under leg.

Det er i hvert fald politiets antagelse, efter at brandvæsenet blev kaldt ud til en brand i en lade ved 18-tiden.

Det oplyser DR Nordjylland.

Laden ligger på Damgårdsvej i Klim uden for Fjerritslev. Først kunne politi og brandvæsen ikke sige noget om brandårsagen.

Det viste sig dog, at der var en forklaring siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi:

- To piger havde bygget en hule i forbindelse med en leg. For at holde varmen havde de tændt et bål, som udviklede sig. De foretog noget i kådhed, de ikke skulle have gjort.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere