Smed kæresten i døden fra 14. etage

Under et skænderi blev 43-årig kvinde kastet ud af vinduet, og der var 36 meter ned

Her faldt den 43-årige kvinde i døden, da hun blev kastet ud gennem vinduet. (politifoto)
Her faldt den 43-årige kvinde i døden, da hun blev kastet ud gennem vinduet. (politifoto)

Her blev en 43-årig kvinde kastet i døden fra 14. etage.

Hun faldt 36 meter ned og var dræbt på stedet.

Da ambulancen kom frem, lå Dora Matthews iført sin frakke og stadig med sine bilnøgler i hånden, fordi hun havde forsøgt at flygte fra sin voldelige kæreste, der boede i lejligheden på 14. sal.

I dag blev kæresten David Douglas, 44, dømt for mord ved en domstol i London og straffet med 17 års fængsel.

Under retssagen i Southwark Crown Court kom det frem, at parret havde været sammen i fem år, men at kæreste-forholdet var præget af David Douglas iltre temperament, hvor han udsætte kæresten for fysisk, verbal og psykisk vold.

Dora Matthews blev fundet død på gaden klokken fem om morgenen den 19. december 2013, og efterforskningen viste, at hun havde overnattet hos David Douglas.

Råbte 'slip mig'
Beboere i ejendommen 'Elizabeth Blackweel House' på Progress Way, Wood Green i London, havde hørt parret skændes om aftenen og natten, hvor hun blandt andet råbte 'stop', 'lad mig gå' og 'slip mig'.

Kort før hun døde, kunne naboer også høre, hvordan møblerne blev trukket hen over gulvet.

Video-overvågningen fra ejendommen viste David Douglas forlade sin lejlighed klokken 04.56, fire minutter før liget blev fundet, og han kiggede hen på den dræbte kvinde, før han gik videre.

Han meldte sig senere på dagen til politiet med en forklaring om, at kæresten havde begået selvmord.

Stædigt politi
Han blev løsladt, men politiet fortsatte efterforskningen, og først et år senere efter nye appeller til vidner om at stå frem, lykkedes det at skaffe beviser nok mod David Douglas. Den 17. februar i år blev han endelig tiltalt for drabet.

Anklager Mark Dennis sagde under retssagen, at David Douglas skubbede kæresten ud gennem stuevinduet på 14. etage under parrets højlydte skænderi.

artiklen fortsætter under billedet

Dora Matthes blev kastet ud gennem vinduet i stuen på 14. etage. (politifoto)
Dora Matthes blev kastet ud gennem vinduet i stuen på 14. etage. (politifoto)
 

- Det var hverken en ulykke eller et selvmord. Det var et drab begået af en vred og dominerende mand, som ikke kunne kontrollere sit voldelige temperament under et langtvarigt og ophidset skænderi, sagde anklageren.

I retten kom det frem, at han fem gange var dømt for vold mod kæresten, og at politiet forberedte en sag om et tilhold, da Dora Matthews blev dræbt.

Den dræbtes 24-årige datter Bianca siger efter dagens dom: - I dag er der retfærdighed for min mor. Hun døde i hænderne på en, som skulle have givet hende tryghed.

Datteren takker politiet for et stædigt opklaringsarbejde: - En mands handlinger har gjort, at vi er blevet berøvet en fantastisk mor, bedstemor og ven, siger Bianca i en udtalelse gennem Metropolitan Police.

1 af 4 Der var godt 36 meter ned fra lejligheden på 14. etage, viser politiets opmåling. (politifoto)
2 af 4 43-årige Dora Matthews havde et fem-årigt turbulent forhold til drabsmanden. (privatfoto)
3 af 4 Dommen til David Douglas, 44, lyder på 17 års fængsel. (politifoto)
4 af 4 Her faldt den 43-årige kvinde i døden, da hun blev kastet ud gennem vinduet. (politifoto)