Smed kniv i rist efter overfald på rockersøn

- Jeg troede ikke, at det var farligt at bruge den, fortæller 23-årig tiltalt i retten

24. august blev Suzuki-Torbens søn dødeligt såret i et bar-slagsmål mod ni andre.
24. august blev Suzuki-Torbens søn dødeligt såret i et bar-slagsmål mod ni andre.

Københavns Byret (Ekstra Bladet): Den sidste tiltalte i sagen om drabsforsøget på eksrockeren Suzuki-torbens søn er nu blevet afhørt i Københavns Byret.

Dagens retsmøde er det andet i sagen, hvor otte mænd i alderen 20-31 år er tiltalt for overfaldet, som efterlod den 28-årige rockersøn livsfarligt såret. 

Se også: Prøveløsladt toprocker bag bar-slagsmål

En 23-årig mand er sammen med en 29-årig mand tiltalt for drabsforsøg, mens de resterende seks er tiltalt for grov vold.

Den 23-årige har i retten i dag fortalt, hvordan han skilte sig af med gerningsvåbnet efter slagsmålet på CPH cocktail bar i København.

- Jeg smed kniven væk i en lille rist tæt på baren, fortalte den 23-årige.

Se også: Rockersøn var bodyguard for højtstående Bandidos-medlem

- Kniven havde jeg fået af en ven tidligere på aftenen. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have den på mig, men da slagsmålet brød ud, fandt jeg den i min lomme, forklarer den 23-årige, der nægter anklagen om drabsforsøg, da han ifølge sin egen forklaring ikke brugte kniven for at dræbe den 28-årige rockersøn.

- Jeg tænker ikke, at det var farligt, fordi kniven var så lille. Det var for at få ham stoppet, sagde den 23-årige.

Den 23-årige, der ligesom de syv andre tiltalte har indvandrerbaggrund, har siden første retsmøde erkendt at have været på baren 24. august sidste år. han erkender også at have benyttet sig af en kniv mod den 28-årige rockersøn.

Den 29-årige mand, som også er tiltalt for drabsforsøg, har derimod nægtet alle anklager.

Pårørende stærkt påvirket
Igen i dag bliver videoovervågningen fra CHP cocktail brugt af anklager Thomas Hugger i bevisførelsen mod de tiltalte.

Videoen, der består af materiale indsamlet fra fem forskellige kameraer i og omkring baren på Vesterbro, viser det voldsomme barslagsmål, hvor stole, glas, en vinkøler og knive bliver benyttet.

På tilskuerpladserne i salen i Københavns Byret sidder pårørende til den 28-årige rockersøn, som under slagsmålet fik ti knivstik.

Det er første gang, at de pårørende ser overvågningsmaterialet, som viser den 28-årige tilsølet i blod og i vild slåskamp med ni gerningsmænd.

Især moderen til den 28-årige ser ud til at have svært ved at se sekvenserne og må under visningerne flere gange holde hænderne op til ansigtet og holde gråden tilbage.

Se også: Suzuki-Torbens søn overfaldet med kniv

Den 28-årige skal vidne senere i dag, ligesom bandidosrockeren Peter 'Pit' Buch Rosenberg, der startede bar-slagsmålet også skal fortælle sin version af episoden.

1 af 3 På første retsmøde kom det frem, at bandidos-rockeren Peter ' Pit' Buch Rosenberg startede bar-slagsmål. Foto: Polfoto
2 af 3 - De har lavet en forbandet fejltagelse, har den tidligere Bandidosrocker, 'Suzuki' Torben Ohlsen Jensen, tidligere sagt til Ekstra Bladet om overfaldet på sønnen. Foto: Sune Fischer
3 af 3 24. august blev Suzuki-Torbens søn dødeligt såret i et bar-slagsmål mod ni andre.