Smed kvinde i havnen: Nu vil sexmonster frifindes

Henrik Andersen nægter sig fortsat skyldig i brutalt drabsforsøg på Kalvebod og vil frifindes. Alternativt vil han slippe for forvaring

Henrik Andersen skal  afsone sammen med farlige forbrydere som Peter Lundin og Amagermanden. (Retstegning: Jørgen Bitsch)
Henrik Andersen skal afsone sammen med farlige forbrydere som Peter Lundin og Amagermanden. (Retstegning: Jørgen Bitsch)

Den 34-årige Henrik Andersen er så farlig for sine omgivelser, at han skal være bag tremmer på ubestemt tid. Det slog et enigt nævningeting i Københavns Byret fast tilbage i maj - men den dom vil serieforbryderen ikke acceptere.

I dag starter sagen i Østre Landsret, hvor sexmonsteret vil frifindes - alternativt slippe for den forvaringsdom, der placerer ham blandt de farligste forbrydere i Danmark.

Henrik Andersen blev i maj dømt for at have tævet en 23-årig kvinde til bevidstløshed i en skurvogn ved Kalvebod Brygge. Parret var ankommet til området sammen i håb om at finde et ledigt hotelværelse, men da det ikke var muligt, fortrød kvinden, hvilket tilsyneladende fik den 34-årige mand til at gå amok.

Henrik Andersen skal nu afsone sammen med typer som Peter Lundin og Amagermanden. Retstegning af Jørgen Bitsch Krimi Så farlig er han: Familiefar om dagen - sexmonster om natten

Den 23-årige kvinde blev slæbt ind i skurvognen, banket og forsøgt at voldtaget, før Henrik Andersen slæbte hende de knap 100 meter ned til bryggen og smed hende i det iskolde vand. Fra kanten så han på hende, mens han ventede på, at hun mistede bevidstheden - og kun ved at spille død med ansigtet ned i vandet, overlevede kvinden det brutale drabsforsøg.

Men det brutale drabsforsøg er ikke den eneste uhyrlighed, der findes på Henrik Andersens brogede cv. I maj blev han også han dømt for vold og voldtægt mod en kvindelig bekendt- og tilbage i 2005 blev han i Østre Landsret idømt seks års fængsel for en brutal voldtægt af en ung, litauisk kvinde.

Henrik Andersen (tv) blev blandt andet dømt for at have smidt en kvinde i havnen og ventet på, at hun ville dø. Ghiath Sukker (th), også kendt som kuffertmanden, risikerer en forvaringsdom for drab og voldtægt. (Tegninger: Jørgen Bitsch) Krimi Her er årets farligste forbrydere

Henrik Andersen lokkede den dengang 22-årige kvinde hen til sig under påskud af at skulle have hjælp til at åbne en bil i centrum af København. Da hun kom hen til bilen, hamrede han en halvfyldt flaske i hovedet på hende, bankede hendes hoved ned i asfalten og voldtog hende.

Efterfølgende tvang han hende videre til en ny lokalitet under trussel af, at han ville slå hende ihjel med en kniv, hvis hun ikke fulgte med. Her voldtog han hende endnu en gang, inden han førte hende til en tredje og sidste lokalitet i det indre København, hvor han denne gang også voldtog hende analt.

Herefter stak han af og efterlod den blødende kvinde i fire graders varme uden tøj på.

Den 34-årige seksualforbryder Henrik Andersen er idømt forvaring på ubestemt tid. Han blev kendt skyldig i blandt andet vold, forsøg på voldtægt og drabsforsøg mod en 23-årig kvinde 
tegning: jørgen bitsch Krimi Brutal og adfærds-forstyrret: Sex-uhyre skal i forvaring

Bliver han ikke, som han ønsker, frifundet i sagen i landsretten, vil hans forsvarer forsøge at få lavet forvaringsdommen om til en tidsbestemt fængselsstraf.

I byretten plæderede forsvarer Dorthe Fuglsang for en meget mildere straf end forvaringsdommen, og sagde blandt andet, at der var tale om en sag med 'påstand mod påstand', og at der hverken fandtes beviser for forsøg på manddrab eller voldtægt.

Der er sat tre dage af til retssagen, og dommen forventes onsdag i denne uge.

Her kan du høre om dommen, der faldt tilbage i maj.