Søn af dræbte Kiehn: - Vi har det ad helvede til

Familien til 68-årige Kiehn Georg Andersen har fået den forfærdelig nyhed om, at han formentlig blev dræbt af ukendt gerningsmand

Liget blev fundet i en grusgrav ved Blæsinge. Video: Per Rasmussen

Familien til 68-årige Kiehn Georg Andersen oplever deres livs mareridt lige nu

En død mand blev fundet i en grusgrav ved Slagelse torsdag. Det viste sig at være Kiehn Georg Andersen, der har været forsvundet og efterlyst i fem døgn.

Det tyder på, at Kiehn Georg Andersen, som havde været efterlyst siden 21. april, blev dræbt, oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Kiehn Georg Andersens søn, Jack Andersen, og resten af familien fik beskeden fra politiet tidligere fredag.

- Vi har det ad helvede til. Men vi havde sat os det i hovedet, fortæller Jack Andersen til Ekstra Bladet.

Politiet har identificeret lig som 68-årige Kiehn Georg Andersen. De formoder, der er tale om drab. Foto: Politifoto 112 - 26. apr. 2019 - kl. 15:52 Politi: Forsvundne Kiehn blev dræbt

Selvom familien havde frygtet det værste, kommer det stadig som et stort chok.

- Det er bare surrealistisk det hele, siger Jack Andersen, der ikke har lyst til at sætte flere ord på tabet af sin far.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Der er blevet lagt blomster ved Kiehn Georg Andersens hjem på Kalundborgvej 34. Foto: Per Rasmussen
Der er blevet lagt blomster ved Kiehn Georg Andersens hjem på Kalundborgvej 34. Foto: Per Rasmussen

Efter en brand på Kalundborgvej 34 blev Kiehn Georg Andersen efterlyst. Foto Per Rasmussen
Efter en brand på Kalundborgvej 34 blev Kiehn Georg Andersen efterlyst. Foto Per Rasmussen

Mistænkelig brand
Jack Andersen har tidligere udtalt sig om sagen, da det eneste, man vidste om Kiehn Georg Andersen, var, at han var sporløst forsvundet.

- Jeg ved ingenting. Jeg ved lige så lidt, som I gør. Jeg synes simpelthen, at det er er så frustrerende, sagde sønnen Jack Andersen til Ekstra Bladet dagen efter, Kiehn Georg Andersen blev meldt savnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kiehn Georg Andersens lig blev torsdag fundet i Blæsinge Grusgrav. Foto: Per Rasmussen
Kiehn Georg Andersens lig blev torsdag fundet i Blæsinge Grusgrav. Foto: Per Rasmussen

Den 68-årige mand forsvandt efter en mistænkelig brand i sit hus på Kalundborgvej 34 i Ruds Vedby. Politiet blev kaldt ud til branden søndag morgen klokken 6.09.

Se også: Søn til forsvundet: Det påvirker mig meget lige nu

Jack Andersen kunne ikke forestille sig, at hans far ville forsvinde frivilligt, fortalte han tidligere til Ekstra Bladet.

Ledte efter ham
Jack Andersen har selv delt flere artikler om sin far på sin Facebook-profil med en bøn: 'Please del så vi kan få far/farfar hjem'.

På Facebook skrev Jack Andersen i et indlæg 21. april, som han har givet Ekstra Bladet lov til at viderebringe, at flere og flere er begyndt at skrive til ham om hans far.

Se også: Efter mystisk brand: 68-årige Kiehn forsvundet sporløst

'Vil i ikke please lade vær med det. Det påvirker mig meget lige nu. Og til alle som har skrevet eller tænkt det jo det er min fars hus som er brændt og vi leder efter ham. Jeg vil håbe at alle vil kigge i skure og udhuse og youname it i lokal området af ruds vedby. Jeg skriver når jeg føler for det', skrev han i indlægget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I forbindelse med selve branden havde man både hundepatruljer ude, droner i luften og kriminalteknikere i huset. Det stod  klart, at Kiehns lig ikke befandt sig i huset. Foto: Per Rasmussen
I forbindelse med selve branden havde man både hundepatruljer ude, droner i luften og kriminalteknikere i huset. Det stod klart, at Kiehns lig ikke befandt sig i huset. Foto: Per Rasmussen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden branden i huset ikke villet udtale sig meget om, hvorvidt man havde en teori om, at der var sket noget kriminelt. Nu har man dog altså konkluderet, at der formentlig er tale om et drab.

Politiet har i løbet af efterforskningen endnu ikke nogen mistænkte eller en idé et muligt motiv.

Skærm

Hent flere
Hent flere