Søn blev forvekslet med en tyv: Kvinde bundet til træ og bidt ihjel af dræbermyrer

En 52-årig kvinde er død af sine kvæstelser efter at en menneskeflok udførte grov selvtægt mod hende og hendes børn

En vred folkemængde bandt nytårsaften en 52-årig kvinde fast til et træ fyldt med giftige myrer. Det skriver lokale bolivianske medier ifølge Mirror.

Det voldsomme scenarie fandt sted i Caranavi i Bolivia omkring 160 kilometer fra hovedstaden La Paz. Kvinden havde forsøgt at komme sin søn til undsætning, efter at han ved en fejl var blevet anklaget af menneskemængden for at stå bag et biltyveri, og begge blev bundet til det myre-inficerede træ.

Den 52-årige kvinde blev reddet levende af politiet, men kvinden døde senere på hospitalet, fordi hun ikke kunne trække vejret efter, at de giftige myrer havde spist af hendes luftrør så hendes luftveje lukkedes.

Også kvindens datter modtog den samme horrible straf, men både hun og hendes bror overlevede efter at være blevet reddet af ordensmagten.

En person anholdt
Ifølge lokale medier blev de tre familiemedlemmer også både slået og brændt af den vrede menneskemængde.

En lokal radiostation har offentliggjort et billede af to af de tre ofre, hvor det ses, hvordan de står med bind for øjnene og er bundet til træet. Rundt om dem står lokale, inklusive en lille dreng og en kvinde med et barn, og kigger på, mens de bundne ofre bliver overfaldet af myrer.

Moren og hendes børn på 22 og 28 år var angiveligt rejst til området fra La Paz for at indhente en gæld.

- I første omgang blev efterforskningen åbnet som et forsøgt på biltyveri, men nu er det en sag om mord og alvorligt overfald, siger den lokale politichef Gunter Agudo.

Selvom myndhederne bekræfter, at flere menneskere deltog, er kun én person er indtil videre blevet anholdt, mistænkt for at have opildnet menneskeflokken til at udføre den grove handling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere