Søn sigtet for drab: 'Knivstik var nødværge'

To mænd, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger er far og søn, er sigtet drab 44-årig kvinde, der er mor og ægtefælle til de sigtede

Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

RETTEN I RANDERS: En 17-årig mand virkede trykket og havde blikket stift rettet mod gulvet, da han fredag middag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers sammen med en 59-årig mand.

Her blev de sigtet for drab i forening og efter forudgående aftale og forståelse på en 44-årige kvinde, der blev stukket med kniv i hoved, hals og kroppen i en lejlighed på Nørrebrogade i Randers torsdag morgen klokken 8.30.

De sigtede for drabet er ifølge Ekstra Bladets oplysninger far og søn, mens drabsofferet er ægtefælle og mor til de sigtede. Politiet bekræfter, at de tre er familiemæssigt relaterede.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

De to sigtede, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger, er af afghansk oprindelse, sad adskilt af en tolk og ytrede sig ikke selv på dansk, men svarede blot kortfattet med tolken som mellemmand.

  Foto: René Schütze 112 Familiemedlemmer sigtet for kvindedrab

Den 17-åriges forsvarer oplyste, at hans klient erkendte, at han havde stukket kvinden med kniv, men påberåbte sig nødværge, mens den 59-årige via sin forsvarer nægtede sig skyldig.

Den 17-årige bekræftede, at han var blevet anholdt klokken 11.56, men den 59-årige først blev anholdt 14.39.

Han  tilføjede via tolken, at han gerne ville sige, at han selv havde meldt sig til politiet.

Begge sigtede var sorthårede og var klædt i blå dragter og med bare tæer i sutsko. Og mens den 17-årige virkede påvirket af situationen, fremstod den 59-årige helt rolig.