Sønnen kastede med brandbomber: Familie smidt på gaden i Vollsmose

To familier får lov til at blive boende i Vollsmose, mens en skal finde sig et andet sted at bo, afgjorde Østre Landsret onsdag

Foto: Stine Tisvilde
Foto: Stine Tisvilde

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En familie fra Vollsmose bliver smidt på gaden, fordi familiens søn i 2015 smed brandbomber og sten mod politiet.

Det fortæller familiens advokat, Niclas Kandemir, fra advokatfirmaet Dickmeiss om Østre Landsrets stadfæstelse af byrettens dom til Ekstra Bladet.

To andre familier var også i Østre Landsret onsdag, hvor retten skulle tage stilling til, hvorvidt de skulle forlade deres boliger.

Også her blev byrettens dom stadfæstet, hvilket betyder, at de får lov til at blive i Odense-bydelen Vollsmose.

- Jeg er virkelig tilfreds med dommen på vegne af mine klienter. Selvfølgelig havde jeg helst set, at den sidste familie kunne blive boende, men min vurdering fra starten var også, at det var en sag, der ikke kunne vindes, siger Niclas Kandemir til Ekstra Bladet.

Familien skal være ude af deres lejlighed, der tilhører Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB), 30. april, hvilket advokaten vurderer til at være passende tidsrum.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der i alle tilfælde tale om somaliske familier med børn. Stort set alle har sociale og helbredsmæssige udfordringer.

Ikke tilfreds
Hos FAB er man dog langt fra ligeså tilfreds med udfaldet.

- Vi har fået medhold i en sag og taber to, så det er vi selvfølgelig ikke så glade for, da vi havde regnet med at få medhold i alle tre, siger udlejningsselskabets direktør, Jacob Michaelsen, til Ekstra Bladet. Siden da har FAB forsøgt at få familierne til sønnerne smidt på gaden.

Sønnerne i familierne fik mellem fire og otte måneders fængsel i 2016, da de kastede brandbomber og sten mod patruljerende betjente i Vollsmose. Det er sønnen med den højeste straf, hvis familie er røget på gaden.

- Som boligselskab har vi rigtig svært ved at forstå det, da vi skal lave nogle trygge boligområder. Det, man siger, er, at det er okay at få fire måneders fængsel for at kaste med brandbomber mod politiet. Det er helt vildt, siger Jacob Michaelsen, der nu vil forsøge at få afgørelsen igennem til Højesteret.

Ingen af sønnerne bor i dag i Vollsmose.

- Hvorfor vil I have familien ud, når nu sønnerne er væk?

- Vi vil helst have, at de bare er væk. Men det kan vi ikke. Vi ved jo, at hvis vi ikke får familien ud af området, så kommer  sønnerne højest sandsynligt tilbage, siger Jacob Michaelsen fra FAB og fortsætter:

- Vi kan godt se, at det går ud over resten af familien, men det er den eneste mulighed, vi har. Det er det bedste, vi kan gøre for vores område.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere