Søren Pind: Må de rådne op

Som reaktion på dagens angreb på Krudttønden, har Søren Pind skrevet en voldsom opdatering på Facebook

(Foto: Jonas Olufsen)
(Foto: Jonas Olufsen)

- Må I rådne op langsomt og pinefuldt.

Sådan skriver Søren Pind i en voldsom opdatering på Facebook som reaktion på det formodede terrorangreb tidligere på dagen mod Krudttønden på Østerbro.

I opdateringen skriver han:

- Nogen gange får man lyst til at gøre alvor af at begrave folk i skind fra dyr, der forhindrer dem i at komme i deres såkaldte paradis.

Som reaktion på Søren Pinds besked på Facebook skriver Khaterah Parwani:

- Hav dog lidt selvkontrol, Pind! Du har allerede løftet hammeren. Du er politiker og ikke et barn på 5 år. Du skal holde dit folk i ro og tale ro i dem, i stedet for at kaste benzin på bålet. Tæl dog til ti og tag dig sammen.

- Opfør dig dog som en værdi politiker. Det sprog viser du er lige så hadsk som dem. Du ved ikke en gang, hvem de er, skriver Niels Berthelsen.

- En meget voldsom og opildnende udtalelse, som nok ikke er en ledende politikers opgave på så tidligt et tidspunkt af en forbrydelse, skriver Paul Myhre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere