Søstre stukket ned: Eksmand fremstilles for drabsforsøg

En 34-årig mand kræves fængslet for drabsforsøg tidligere på ugen

Her til formiddag fremstilles en 34-årig mand i grundlovsforhør i retten i Helsingør sigtet for mandagens knivstikkeri, hvor to kvinder fra Vapnagaard i Nordsjælland blev såret.

Den 34-årige meldte i går sig selv til politiet efter et døgn på fri fod.

112 - 23. jan. 2017 - kl. 09:44 Vidne hørte skrig: To søstre stukket ned

Ifølge anklager Kenn Jørgensen lyder sigtelsen mod den 34-årige på forsøg på manddrab på en kvinde i 30'erne omkring kl. 7.00 mandag morgen.

- Offeret er blevet snittet i halsen og adskillige steder i hovedet, forklarer anklageren om episoden, hvor offerets søster også fik mindre kniv-skader.

Kenn Jørgensen oplyser til Ekstra Bladet, at der forventes lukkede døre under grundlovsforhøret. Derfor er offentligheden afskåret for flere oplysninger i sagen.

Ifølge anklageren er der dog tale om en eksmand til den kvinde, som blev hårdest såret under episoden.

Se også: Mand anholdt for drabsforsøg mod søstre

Snittet i halsen
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 6.54 mandag morgen. Her kunne begge kvinder gå ud til ambulancen uden hjælp.

Mens den ene søster blev kørt til Hillerød Hospital, blev den anden behandlet på Rigshospitalet i København.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 23. jan. 2017 - kl. 08:55 Eskorterede knivoffer mod Riget: Betjent i voldsom ulykke

På vejen til det ene hospital var en ledsagende motorcykelbetjent involveret i en trafikulykke. Han kom voldsomt til skade, da han kørte op i en bil bagfra. Han er dog senere meldt uden for livsfare.

Umiddelbart efter forbrydelsen ledte politiet talstærkt efter gerningsmanden. Det er uvist, hvordan den 34-årige eksmand forholder sig til sigtelsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere